Stikker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Typo fixing, replaced: d.v.s. → dvs., f. eks. → f.eks.
Linje 5:
===Stikkerproblemet===
 
Stikkerproblemet opstod i efteråret [[1943]] samtidig med, at modstandsbevægelsens [[sabotage]]aktioner tog fart og samtidig med, at det tyske politi kom til landet og overtog bekæmpelsen af sabotagen. Det blev én af det nydannede [[Frihedsrådet|Frihedsråds]] første opgaver, at tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig til stikkerne. Frihedsrådet var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at skaffe dem af vejen, d.v.sdvs. dræbe dem. Man overvejede at oprette en hemmelig domstol, som skulle behandle sagerne og træffe afgørelse om likvidering eller ikke. Denne tanke blev opgivet bl.a. ud fra den betragtning, at der ikke var tale om en straf, men om en [[nødværge]]foranstaltning under krigslignende forhold.
 
===Hvem var stikkerne?===
Linje 11:
Der foreligger ingen egentlige undersøgelser af, hvem stikkerne var, og hvilke motiver de havde til at gå i Gestapos tjeneste. Ofte var motiverne meget blandede. Her følger tre hovedgrupper, hver med et eksempel til illustration af hvem stikkerne var, hvilke motiver de havde, og hvad deres skæbne blev.
 
1. En stor gruppe af stikkerne var nazister eller nazisympatisører, f. eks. en 28-årig mand, som var indehaver af en beværtning på Nørrebro i København. Var nazist og aktivt medlem af stikker- og terrorgruppen ”Svend Staahl”. Blev i februar 1945 taget til fange af modstandsfolk og efter afhøring kørt til Hareskoven nord for København, hvor han blev likvideret. <ref>la Cour s. 573</ref>
 
2. Nogle blev stikkere for spændingens skyld. Som eksempel kan nævnes en 35-årig kommunelærer i Sønderborg, som i begyndelsen af 1944 tog kontakt til det tyske ”Abwehr”. Angav én af sine kolleger, som blev henrettet. Da jorden begyndte at brænde under ham i Sønderborg, flyttede han til Randers, hvor han angav to unge modstandsfolk, som også blev henrettet. Angav i alt omkring 27 personer. Blev efter krigen dømt til døden og henrettet. Skrev i et brev om sine motiver: ”Jeg tror, at spænding og risiko har været et vigtigt moment”. <ref>Tamm s. 378</ref>