Stikker: Forskelle mellem versioner

Stikkerproblemet opstod i efteråret [[1943]] samtidig med, at modstandsbevægelsens [[sabotage]]aktioner tog fart og samtidig med, at det tyske politi kom til landet og overtog bekæmpelsen af sabotagen. Det blev én af det nydannede [[Frihedsrådet|Frihedsråds]] første opgaver, at tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig til stikkerne. Frihedsrådet var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at skaffe dem af vejen, d.v.sdvs. dræbe dem. Man overvejede at oprette en hemmelig domstol, som skulle behandle sagerne og træffe afgørelse om likvidering eller ikke. Denne tanke blev opgivet bl.a. ud fra den betragtning, at der ikke var tale om en straf, men om en [[nødværge]]foranstaltning under krigslignende forhold.

1. En stor gruppe af stikkerne var nazister eller nazisympatisører, f. eks. en 28-årig mand, som var indehaver af en beværtning på Nørrebro i København. Var nazist og aktivt medlem af stikker- og terrorgruppen ”Svend Staahl”. Blev i februar 1945 taget til fange af modstandsfolk og efter afhøring kørt til Hareskoven nord for København, hvor han blev likvideret. <ref>la Cour s. 573</ref>