Versionen fra 27. jul. 2011, 07:23 redigér Penguin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.790 edits m →‎Mekaniske sikringsanlæg: typo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jul. 2011, 07:24 redigér fjern redigering Penguin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.790 edits m →‎Mekaniske sikringsanlæg: flere typos Gå til næste forskel →
Linje 16: Et simpel mekaniske anlæg af svingbuk typen, der var almindelig på sidebanerne. Her var det kun var det normalt kun signalerne uden for stationen som blev betjent med trådtræk. Sporskifterne blev betjent ved at bringe nøgler til/til anlægget ved at gå/løbe/cykle, hvor sporskiftet blev låst op, når de skulle omstilles. Nøglerne sad i svingbukken når der skulle sættes togveje og signaler for indkørsel. Svingbukken var normalt sat udendørs. Der er kun normalt kun signaler uden for station til at angive om tog må køre ind eller igennem stationen. Udkørsel sker normalt ved at stationsbestyreren giver tillade til videre kørsel ved hjælp af håndsignal. På mere trafikerede stationer var anlægget sat ind i en kommandopost enten ved en tilbygning ved stationen eller i bedst fald i stationskontoret – alt efter pladsforholdene tillod. Sporskifter i togveje var normalt centralbetjent og kunne stilles fra centralapparatet via trådtræk. Andre sporskifter var centrallåst og kunne låses op med trådtræk, så de ved rangering skulle kunne omstilles lokalt . Og her kunne også være sporskifter som var nøglelåst. Her skulle der tages en nøgle ud af centralapparatet og bringes ud til sporskiftet og nøglen skulle tilbage igen efter brug. Når en togvej skulle sættes – når et tog skulle køre ind, ud eller igennem en station - låses alle sporskifte i togvejen i den stilling som togvejen forudsætter. Når sporskifterne er låst, låses togvejen så sporskifterne ikke kan omstilling, der ikke kan sættes andre togveje som berører togvejen og håndtag til signaler frigives. Når toget har passeret, sættes signalerne på stop, togveje og sporskifte kan derefter frigives. Denne låsning af en togvej sker ved at der trækkes såkaldt lineal. Den lineal kan kun flyttes hvis sporskifterne er i den rette position for togvejen, ved at tilhørende håndtag og nøgler er i den rette plads. Og når en togvej skal trækkes tilbage skal håndtag til signal være på plads – dvs. sat på stop. På større stationer kan man ikke nøjes med et apparatet – Det er begrænset for hvor langt en trådtræk kan være imellem en signalpost til et signal eller et sporskifte – og man skal helst kunne virtuelt se om et spor er frit eller ej. Opgaverne er fordelte på 2 eller flere signalposter og en kommandopost. Kommandoposten kunne være på en af signalpostener, men den kan også være i stationskontoret eller på en ~~parron~~perron. Afhængighederne imellem posterne sker normalt med elektriske felter til at blokker eller frigiv togveje. Der er på større stationer også signaler til udkørsel. Til de mekaniske anlæg kunne der tilføjes ekstra funktioner, som til nutildags er standard eller forbedret på anden vis. De mest almindelige funktioner var fx at man kunne blokere et håndtag til en sporskifter, hvis der er vogne eller lokomotiver ved den, så et sporskrifte ikke blev omlagt imens den blev passeret af et tog. Ellers kunne være ~~rækkefølgeapperater~~rækkefølgeapparater, som gjorde at håndtering af bevægelser af tog kun kunne sket i bestemt rækkefølge. Og automatisk stopfald – dvs. efter et tog har passeret et signal, gik det automatisk på stop. Mekaniske sikringsanlæg findes ikke mere i drift i Danmark, men i fx Tyskland er det stadig i drift både på større og mindre stationer. == Elektromekaniske sikringsanlæg ==

Sikringsanlæg: Forskelle mellem versioner