Øresvin: Forskelle mellem versioner

Øresvin er grå, fra den mørke grå på toppen af ryggen nær rygfinnen, til en meget lys grå eller næsten hvid underside. Saltvandet gør dem svære at se både oppefra og nedefra når de svømmer. Deres over- og underkæber er forlængede, hvilket giver dem deres engelske navn "bottlenose", eller "flaskenæb" på dansk. Deres rigtige næse er dog åndehullet[[blåsthul]]let øverst på hovedet. Deres ansigter viser et karakteristisk "smil". Voksne varierer i størrelse fra 2 til 4 meter, og i vægt fra 150 til 650 kg, hvor hannerne er en smule længere og betydeligt tungere end hunnerne i gennemsnit. Størrelsen på delfinen lader til at variere betydeligt med levestedet. Det meste af den forskning som er foregået inden for dette område, har været begrænset til [[Atlanterhavet]], hvor forskere har identificeret to økotyper. Delfinerne i det varme, lave vand lader til at have en mindre krop end deres kusiner, i det koldere dybe vand. For eksempel viser en undersøgelse af dyrene i Moray Firth, i [[Skotland]], at dyrene havde en gennemsnitslængde på lige under 4 meter. Dette kan sammenlignes med 2,5 meter for den gennemsnitlige delfin i [[Florida]]. Dem i de koldere egne har også en mere fedtholdig krop, og blod der er mere egnet til at dykke dybt.

Med 5 til 8 minutters mellemrum er delfinerne nødt til at gå til overfladen for at trække vejret gennem åndehulletblåsthullet. Gennemsnitligt trækker de dog vejret meget oftere, hvilket dog også afhænger meget af hvilken aktivitet, de foretager. Deres søvn er meget let; nogle forskere har indikeret, at de to hjernehalvdele skiftes til at sove i søvnperioden. Dette gøres både som beskyttelse mod rovdyr eller andre farer, og for at trække vejret. Vejrtrækningen hos delfiner er en bevidst handling, og hvis de bliver fuldt bevidstløse (som mennesker er i dyb søvn) ville de ikke kunne trække vejret.

I kontrast er deres lugtesans meget dårlig, hvilket er forventet da deres åndehulblåsthul, hvilket svarer til næsen, er lukket i undervandsmiljøet og kun bliver åbnet for at indtage luft. Deres smagssans er ikke blevet studeret nøjere, om end delfiner har demonstreret evnen til at detektere salte, søde, bitre (kinin sulfatkininsulfat) og sure (citronsyre) smage. Nogle dyr i fangenskab har også udvist en preference for visse spisefisk, om end det ikke er afklaret om smagen har en afgørende faktor.

Øresvin kommunikerer med bevægelser og lyde de producerer med seks luftsække nær åndehulletblåsthullet (de har ingen [[stemmebånd]]). Hvert dyr har en signatur lydsignaturlyd som unikt identificerer dyret. Til anden kommunikation bruges omtrent 30 identificerbare lyde, men selv om det blev foreslået af [[John Lilly]] i 1950'erne, så er et "delfin sprog" aldrig er blevet fundet.

* det '''Almindelige Øresvin''' (''T. truncatus''), som findes i varme til tropiske oceaner; farven til tider næsten blå; har en mørk linje fra næb til åndehulblåsthul