(2) Pallas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kategoriflytning, småfix ved brug af AWB
Linje 28:
 
== Historiske observationer ==
Under Olbers søgen efter Ceres, bemærkede han et andet objekt flytte sig på himlen. Dette var Pallas, som tilfældigvis passerede tæt forbi Ceres på det tidspunkt. Opdagelsen af Pallas skabte stor interesse blandt [[Astronom|astronomerastronom]]er. Der havde tidligere været spekulationer om, hvorvidt der fandtes en planet mellem Mars og Jupiter, men nu havde man pludselig fundet to.
 
Pallas' bane blev bestemt af Gauss, som fandt frem til at den sideriske omløbstid på 4,6 år svarede til den sideriske omløbstid for Ceres, men modsat Ceres havde Pallas en relativ høj banehældning.
Linje 34:
I 1917 begyndte den japanske astronom Kiyotsugu Hirayama, at studere asteroidernes bevægelse. Ved at tegne et sæt asteroider ind, baseret på deres banebevægelse, banehældning og baneexcentricitet, fandt han forskellige adskilte grupper af asteroider. I en senere udgivelse rapporterede han om en gruppe på tre asteroider, som er tilknyttet Pallas. Denne gruppe fik navnet ''Pallas familien'', navngivet efter Pallas, som var den største asteroide i gruppen. Siden 1994 er der blevet identificeret mere end 10 medlemmer (asteroider med en halv storakse på 2,5 - 2,82 AU og en banehældning på 33 - 38°) af denne familie. Eksistensen af familien blev endelig blevet bekræftet i 2002, ved at sammenligne deres spektrum.
 
Pallas er flere gange blevet observeret mens den passerede forbi en stjerne. Den bedste af disse observationer er fra den 29. maj 1983, hvor nøjagtige beregninger gjorde 140 astronomer i stand til at observere forbipasseringen. Disse observationer har hjulpet med at bestemme en præcis diameter. Under en forbipassering af en stjerne den 29. maj 1979, blev der rapporteret om en mulig drabant på omkring 1  km, som kredsede omkring Pallas, men observationen er aldrig blevet bekræftet.
 
Der har endnu ikke været nogle teleskopobservationer af Pallas, som har kunne vise træk på overfladen. Pallas har heller ikke haft besøg af nogle rumsonder endnu, men hvis Dawn-sonden succesfuldt får observeret Ceres og Vesta, bliver dens mission muligvis forlænget til Pallas. Grundet Pallas' banehældning, er det mere besværligt for en sonde at nå ud til den, end til de andre asteroider.
Linje 49:
Ved hjælp af spektroskopiske observationer, har man fundet ud af, at hovedparten af Pallas' overflade består af silikater med et lavt indhold af jern og vand. Mineraler af denne type inkluderer [[olivin]] og [[pyroksen]], som findes i kondrit-meteoritter. Der er indikationer på, at overfladen på Pallas er meget lig overfladen på den kulstofholdige meteorit Renazzo. Renazzo-meteoritten blev opdaget i Italien i 1824 og den er blandt de mest primitive meteoritter man kender.
 
[[Kategori:SmåplaneterAsteroider]]
 
{{Link GA|en}}
{{Link GA|es}}
 
[[als:(2) Pallas]]
[[ar:2 باللاس]]