Panserværnsvåben: Forskelle mellem versioner

* [[Plastiske ladninger]], som detonerer i tæt kontakt med panseret og udnytter trykbølgen fra eksplosionen til at slå stykker af panserets inderside.

 

De første egentlige panserværnsvåben blev udviklet under [[1. verdenskrig]]. Da de første engelske og franske kampvogne dukkede op på Vestfrontens slagmarker i 1916, var den tyske hærs primære panserværnsvåben kanoner og granatkastere (mortérer). På trods af manglen på egnet ammunition kunne de ofte beskadige eller ødelægge datidens kampvogne. Som krigen skred frem fik de tyske [[artilleri|artillerister]] udleveret regulære panserprojektiler og kunne tage kampen op med de allierede hæres kampvogne på rimelige vilkår. Men da artilleriet typisk var placeret et stykke bag fronten var de tyske infanterister i forreste linie stadig meget sårbare overfor fjendtlige kampvogne. For at give disse et anvendeligt panserværnsvåben udviklede man mod krigens slutning et egentligt [[panserværnsgevær]], Mausers 13mm Tank-Gewehr.