Armsav: Forskelle mellem versioner

'''Armsav''' [[Bu(g)sav]], [[buesav]], [[rammesav,]] [[stelsav]], [[stillesav]], [[stillingssav,]] [[gennemskæringssav]],

Den "klassiske" stillingssav, der i forskellig størrelse og med forskelligt udformede tænder er blevet brugt - men som nu kun til dels bruges - af træsmede. Tænderne kan være ret- eller krydsfilede, de kan være grove eller fine, lige som vinklen i forhold til [[savryggen]] kan variere efter formålet. Klingelængden kan variere fra ca 400 mm på børnesaven til omtrent det dobbelte på en grov brændesav.

Armsavens bestanddele er en ramme, (sav)stillingen, (sav)ramme, -stel, [[gestel]] eller [[armstilling]], bestående af to arme, og en [[bom]] (bjælke, midterstang), der sidder fastgjort midt mellem armene. Ifølge Håndbog for Snedkere kaldes den øverste del af armene snorstykke, og den nederste håndstykke. Nederst på armene er savbladet ved hjælp af to (sav)angler, fastgjort til et par [[krykker]] (der osse kaldes kryk, knibe, knag(e), horn, (sav)skrue, knap, eller savknap) Jvf. Kaj Bom (Dialektforskningsinstituttet), har ordet dølle samme betydning, hvis den sidder i en brændesav.

Håndværkersav er hvad der i CFP-kataloget fra 1987 kalder en armsav med klingelængde på 750-800 mm og 3½-5 tænder pr tomme.

Fordelen ved armsaven er at bladet kan drejes i forhold til bommen, så denne kan gå langs siden af arbejdsstykket, og således at den der saver har frit udsyn til snittet.