Forskel mellem versioner af "Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer"

ingen ændringskommentar
(→‎Aktiviteter: udvidet)
Ca. 15 % af fakultetets studerende kommer fra udlandet, og omtrent halvdelen af al undervisning på fakultetet foregår på engelsk.
 
Størstedelen af fakultetets 1.800 medarbejdere har deres daglige gang på fakultetets hovedcampus på [[Frederiksberg]]. Det er også her det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek (BVFB), tidl. Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek (DVJB) ligger, som en integreret del af fakultetet. Arkitekterne [[Gottlieb Bindesbøll]], [[Martin Borch]], [[Steen Eiler Rasmussen]] og [[Mogens Koch]] står bag størstedelen af bygningskomplekset på Københavns Universitets Frederiksberg Campus, der også omfatter det tidligere [[Københavns Sygehjem]] på Rolighedsvej af [[H.C. Stilling]]. I [[1990'erne]] blev der med en investering på ca. 550 mio. kr. gennemført omfattende nybyggerier, men fakultetets fredede have og oprindelige bygninger ligner sig selv fra dengang, de blev etableret.
 
Ud over sin Frederiksberg Campus har fakultetet også tidligere haft en [[Forstbotanisk Have Charlottenlund|Forstbotanisk Have i Charlottenlund]] (som fra foråret 2008 er overdraget til [[Skov- og Naturstyrelsen]]), hvorfra studie- og forskningsmæssige aktiviteter er flyttet til den større samling af træer og buske på [[Arboretet i Hørsholm]]. Derudover har fakulteter en frugttræssamling på [[Pometet]] i Tåstrup, hvor der også findes forsøgsgårde.
Anonym bruger