Kreuzberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 12:
I modsætning til mange andre områder i Berlin, der var landsbyer før de blev en del af Berlin, har Kreuzberg en relativt kort historie. Bydelen blev dannet i 1820 og har sit navn fra en 66 m høj bakke, der befinder sig i bydelen. Bakken var længe kendt som Tempelhofer Berg, da den lå lige ved landsbyen [[Tempelhof]]. I 1821 blev der opsat et mindesmærke til minde om [[Napoleonskrigene]]. Da mindesmærket havde form som et kirkespir, blev bakken fremover kaldt Kreuzberg (Korsbjerget).
 
Bydelen voksede som følge af [[industrialisering]]sbølgen i [[1860'erne]] og var langt op i det 20. århundede den indbyggermæssigt største bydel i byen - selv om den geografisk var den mindste. Da der boede flest, havde Kreuzberg 400.000 indbyggere. Grundet sit lille areal, var Kreuzberg således det mest befolkningstætte område med mere end 60.000 indbyggere pr. km². Inudstrien satte også sit præg på bydelen, bl.a. rummede gader som Kochstraße og Ritterstraße mange virksomheder. Mange af Tysklands store aviser og forlag holdt også til i Kreuzberg, bl.a. udgiveren af ''[[Berliner Zeitung]]'', Axel Springer Verlag. Efter 2. verdenskrig blev huslejepriserne reguleret ved lov, hvilket gjorde investeringer i området uinteressante. Resultatet blev billige boliger af lav standard. Efter genforeningen er priserne steget, og beboersammensætning er blevet langt mere varieret. I dag har Kreuzberg enden af de yngste befolkninger sammenlignet med områder i andre af Europas storbyer.
 
Efter bydelsreformen i [[2001]] blev Kreuzberg lagt samemn med Friedrichshain til den nye bydel [[Friedrichshain-Kreuzberg]]. Det vakte forundring, idet de to omårder kun er forbundet med én bro over [[Spree]], [[Oberbaumbrücke]].