Solidaritet (sammenhold): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
forkortet oversættelse af engelsk artikel+ præciseringer og noter |
Ramloser (diskussion | bidrag) sprogfix og uddybning |
||
Linje 8:
Solidaritet er en modsætning til [[individualisme]].
==Ibn Khaldun==
Linje 14:
''`Asabiyyah'' refererer til social solidaritet baseret på gruppeffællesskab og struktureret [[sammenhængskraft]].<ref name=Alatas-2006>{{citation|last=Alatas|first=Syed Farid|title=A Khaldunian Exemplar for a Historical Sociology for the South|journal=Current Sociology|volume=54|issue=3|pages=397–411|year=2006|doi=10.1177/0011392106063189}}</ref><ref name=Gellner>{{citation|last=Gellner|first=Ernest|year=2007|title=Cohesion and Identity: the Maghreb from Ibn Khaldun to Emile Durkheim|journal=Government and Opposition|volume=10|issue=2|pages=203–18|doi=10.1111/j.1477-7053.1975.tb00637.x}}</ref>
Ibn Khaldun argumenterer effektivt for, at ethvert [[dynasti]] bærer kimen til sin
==Karl Marx==
Linje 22:
==Durkheim==
Ifølge [[Emile Durkheim]] korresponderer typerne for social solidaritet med de forskellige samfundsmæssige grundstrukturer. I et moderne samfund så Durkheim den komplekse arbejdsdeling som resulterende i en organisk solidaritet. Forskellige specialiseringer i arbejdet og forskellige sociale roller skaber afhængigheder, som binder folk til hinanden, fordi man ikke længere selv er i stand til at udfylde alle sine behov. I traditionelle, mekaniske samfund lever bønder sammen i små selvforsynende fællesskaber, som hver især er bundet sammen af en fælles [[arv]] og et fælles arbejde. I moderne organiske samfund tjener arbejderne penge og må stole på andre mennesker, som er specialiseret i fremstillingen af andre produkter, for at få opfyldt deres behov. Resultatet af en stigende arbejdsdeling er ifølge Durkheim, at individuel bevidsthed fremkommer adskilt fra fælles bevidsthed; og fra tid til anden er i konflikt med en fælles [[bevidsthed]].
{{Uddybende|Emile Durkheim}}
== Noter ==
|