Menander: Forskelle mellem versioner

'''Menander''' ([[oldgræsk|græsk]]: Μένανδρος, ''Ménandros;'' ca. 342-291 f.Kr.) var en [[oldtidens Grækenland|græsk]] [[dramatiker]]. Han er den mest velkendte repræsentant for periodenden "ny komedie" i den [[athen]]ske [[komedie]]tradition.

Menander var søn af velstående forældre; hans far Diopeithes identificeresvar af nogle medmåske dénden athenskeatheniensiske hærfører og guvernør, som er kendt fra [[Demosthenes]]' tale ''De Chersoneso.'' Han arvede antagelig sin smag for komedie fra sin onkel, komediedigteren Alexis, som skal have efterladt sig 245 værker. Ifølge [[Plutark]] døde Alexis på scenen i en alder af 106 år, men det eneste, der har overlevet af hans skrivekunst, er fyndord som "Hvordan kan det være, at kogebøger sælger bedre end [[Homer]]?", "Den eneste kur for kærlighedens sygdom er [[prostitution|prostituerede]]", og "Menneskelivet er helt skørt!". En anden inspirator kan have væretvære Menanders lærer, [[Theofrastos]], der i sit værk ''Karaktererne'' beskrev ulige typer som man oplever dem på scenen,skrev såroller som "pralhalsen" og "bøllen". <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 56), Random House, New York 2005, ISBN 1-4000-6297-7</ref>

Menander debuterede med stykketkomedien ''Dyskolos'' (oversat medsom ''[[Misantropi|Misantropen]]'' eller ''Gamle kværulantKværulant'') under dramafestivalen i 317 f.Kr. Som sin onkel var han produktiv, og fikhavde et ry, der fik den romerske taler [[Quintilian]] til at anbefale Menanders skuespil til alle vordende talere, fordi "der er sådan en rigdom af påfund og talemåder; han er mesterlig i enhver situation, karakteristik og følelse." Plutark roser ham op itil skyerne i ''Moralia'': "Hvilken grund, udover Menander, har en dannet mand for at gå i teatret?" Aristofanes af [[Byzans]], der var hovedbibliotekar i [[Alexandria]], mente, at Menanders værker kun stod tilbage for [[Homer]]s: "O Menander! O liv! Hvem af jer efterligner den anden?"
[[Julius Cæsar]] affejede den romerske komediedigter [[Terents]] som "en halv Menander". [[Paulus' Første Brev til Korintherne|Paulus' første brev til korintherne]], kapitel 15, vers 33, indeholder overraskende nok et [[citat]] fra komedien om en [[kurtisane]],n ''Thais'': "Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder" <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 55-9)</ref> - så Paulus må have setkendt stykket opført.

Menander druknede under en svømmetur iud for [[Piræus]]. Athenerne rejste ham en [[statue]], som de havde gjort for de store [[tragedie]]-digtere,. og enEn senere forfatter, Alciphron, gjorde en vis lykke med en opdigtet korrespondance mellem Menander og hans elskerinde Glycera, hvis navn han udødeliggjorde i komedien ''Pigen, der får sit hår klippet''. Af alle hans værker overlevede doglænge kun cacirka tusinde linjer som ordsprog, der indgik i diverse samlinger. Da [[Goethe]] lovpriste Menanders tabte forfatterskab, var to hundrede år gået, siden det længst overlevende manuskript forsvandt i [[Konstantinopel]]. <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 57-8)</ref>

I [[1905]] blev fragmenter fraaf fem af Menanders skuespil, blandt andet ''Dyskolos'', opdaget under udgravningen af Flavius Dioskoros' bolig <ref>http://books.google.no/books?id=8-M9TnEYKXIC&pg=PA151&lpg=PA151&dq=flavius+dioskoros&source=bl&ots=oWJn83vtWu&sig=M88CXINGjf47c3IzZ__PhVWXIHk&hl=no&ei=ES7ITJzFAY2YOsvLjfAI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CBwQ6AEwAA#v=onepage&q=flavius%20dioskoros&f=false</ref> i landsbyen Aphrodite i [[Egypten]]. I en stor krukke fandt manlå et bundt af [[papyrus|papyri]] fra 400-tallet. DetDe fik navnet "Cairo Codex". Et halvt århundrede senere komdukkede flere papyri ("Bodmer Codex") for en dagop med en næsten komplet udgave af ''Dyskolos''. Stykket blev genopført af [[BBC]] fredag 30.oktober [[1959]], og vakte nærmest [[skandale]]. Selv om det drejede sig om et ungdomsværk, enedes anmelderne om karakteristikker som "tyndt og forudsigeligt". Det blev ikke bedre, efterhånden somda flere værker blev oversat. Et af Menanders yndlingsopsætyndlingshandlinger gik efter mønstret "Hov, jeg fik vist voldtaget nogenen i går aftes,", hvorefter offer og voldtægtsmand opdager, at de er hinandens store kærlighed, og forenes i ægteskab. Forfatteren, der var kendt for sine stykkers "troværdighed", baserede dem ofte på usandsynlige afsløringer om forældreløses ophav, og [[incest]], mander med nød og næppe fikblev undgået. Det græske samfund kan på Menanders tid, efter borgerkrig og [[Alexander den store]]s aggression, kan have haft en overflod af forældreløse, men det var næppe en gængs erfaringalmindeligt, at de mennesker,forældreløse devar voksedevokset op blandt,sammen derefter viste sig at væremed deres rigtige forældre, uden at parterne tidligere havde genkendt hinanden. Menander, som historien havde anset som et tabt [[geni]], viste sig, da hans værker blev genfundne, at være en pinlig middelmådighed. <ref>Stuart Kelly: ''The book of lost books'' (s. 58-9)</ref>