Madame de Pompadour: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Trade (diskussion | bidrag) Fjerner version 5237939 af 80.163.26.63 (diskussion) moderens alder er ikke relevant |
||
Linje 2:
'''Jeanne Antoinette Poisson, [[marquise]] de Pompadour''' [påpa’du.r], kendt som '''Madame de Pompadour''' ([[29. december]] [[1721]] i [[Paris]] – [[15. april]] [[1764]] sammesteds) var [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig XV]] af [[Frankrig]]s mest bekendte [[mætresse]] og fik stor politisk indflydelse ved hoffet. Hun har også lagt navn til bl.a. en stilretning inden for [[rokoko]]en, til en frisure og en nuance af rødt. Hendes bror var [[Abel-François Poisson de Vandières]], senere marquis de Marigny, som også fik indflydelse ved hoffet.
Hendes moder
Hun optrådte som beskytterinde af digtere, kunstnere og videnskabsmænd, var selv kunstnerisk begavet i flere retninger, stod forstående over for [[Oplysningstiden|de nye betydningsfulde strømninger]] i datidens åndsliv og vandt alles beundring ved sin åndslivlighed og hele fortryllende optræden. Kunsthåndværket har hende at takke for mangen påvirkning: [[Pompadour|en møbelstil]] har fået hendes navn, og [[Manufacture nationale de Sèvres|den navnkundige porcelænsfabrik]] i [[Sèvres]] (fra først af i [[Vincennes]]) har hun skabt. Men også på statsstyrelsens område greb hun efterhånden mere og mere ind, afsatte og indsatte ministre og embedsmænd og blev til sidst den, hvis tilslutning behøvedes i enhver sag af nogen betydning, skønt hun ganske manglede forståelse af, hvad der tjente landet bedst. Navnlig led hæren under, at man besatte de høje kommandoposter med hendes favoritter, hvad der drog højst uheldige følger med sig under [[Syvårskrigen (1756-1763)|Syvårskrigen]]. At Frankrig deltog i denne krig, skyldes for en del Pompadour, der var vundet af den [[østrig]]ske regerings smigrerier og håbede, at de forventede sejre skulle befæste hendes stilling; men de slette resultater af krigsoperationerne og [[Freden i Paris (1763)|den ugunstige fred]] ([[1763]]) bevirkede det modsatte, folkets uvilje mod hende steg til had, og det var vistnok heldigt for hende, at hun døde det følgende år (1764).
|