Københavns Slot: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 22:
Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til borgen, indtil Kong [[Erik af Pommern]] i 1417 tiltog sig borgen og dermed - efter mere end 200 års stridigheder - definitivt sikrede ejendomsretten over fæstningsanlægget på Slotsholmen for kongemagten.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 50-53.</ref>
 
Borgen blev kongebolig, da [[Christoffer af Bayern]] flyttede til København i [[1443]]. AlleredeUnder fraChristoffer detaf Bayern og de følgende konger voksede betydningen af Københavns Slot, der tidspunktefterhånden blev slottetkongernes udbyggetforetrukne opholdssted. Slottets stigende betydning ses også af, menat det holdti sig1445 iblev langvalgt tidsom indenrammen forom omkredsenChristoffer af denBayerns gamlebryllup borgmurmed [[Dorothea af Brandenburg]]. 4 år senere var slottet igen rammen om Dorotheas bryllup, somdenne havdegang omgivetmed AbsalonsChristoffers efterfølger, [[Christian 1.]]<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. borg66-67.</ref>
 
Allerede fra det tidspunkt blev slottet udbygget, men det holdt sig i lang tid inden for omkredsen af den gamle borgmur, som havde omgivet Absalons borg.
 
Slottets grundplan lå derfor inden for den cirkulære voldgrav, der havde en indre [[diameter]] på omkring 50 meter. På denne plads boede kongen med familie og hof. Hertil kom udenomsbygninger som f.eks. en toldbod og en vagtbygning.