Alsing Andersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
by
Linje 1:
[[Fil:Alsing Andersen Haifa 1960.jpg|250px|thumb|right|Alsing Andersen hilsen ved [[Socialistisk Internationale]]s Råd i [[Haifa]], 1960]]
'''Alsing Emanuel Andersen''' ([[5. februar]] [[1893]] i [[København]] - [[5. december]] [[1962]] smst) var en dansk politiker og minister. Søn af rådmand og folketingsmand [[Frederik Andersen]] som han afløste som næstformand i [[Socialdemokraterne|Socialdemokratiet]]. [[Cand.mag.]] i [[1917]] med [[Engelsk (sprog)|engelsk]] som hovedfag. Samme år blev han [[Thorvald Stauning|Staunings]] sekretær, da denne havde brug for en sprogkyndig medarbejder der kunne støtte ham i det internationale arbejde, der under [[1. verdenskrig]] fik en fremtrædende placering i Socialdemokratiets politik.
Han blev valgt til [[Folketinget]] for Socialdemokratiet d. [[24. april]] [[1929]], og var [[forsvarsminister]] fra [[1935]]-[[1940]]. Han var således minister i forbindelse med forsvarsreformen af [[1937]], og blev efter [[2. verdenskrig]] kritiseret på grund af den svage danske modstand [[9. april]] [[1940]].
Imidlertid var kritikken ikke fuldt berettiget. Erfaringerne fra første verdenskrig medførte reformer af forsvaret i [[1932]] og i [[1937]]. I [[1932]] blev hæren ganske vist forbedret teknisk og organisatorisk, men den blev for lille til at løse egentlige forsvarsmæssige opgaver. I [[1937]] skabtes den forsvarsordning, som gjaldt ved besættelsen. Der blev ved denne ordning bevilget penge til en del nyt materiel, og der blev også ansat forholdsvis flere befalingsmænd, men trods den alvorlige internationale situation, blev der ikke tale om en styrkelse af forsvaret. Bl.a. nedsattes antallet af årligt indkaldte rekrutter fra ca. 8.900 til ca. 7.800 mand.