Akutbil: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Linkret |
EPO (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 4:
[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163|MB W163]]) og primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|VW Transporter]]) fra Region Hovedstaden mødt på skadestedet]]
[[Fil:NEF.jpg|thumb|[[Østrig]]sk "nødlæge-indsatskøretøj" ([[Tysk (sprog)|ty.]] ''Notarzteinsatzfahrzeug'') bemandet med både læge og lægeassistent]]
Begreberne '''akutbil''', '''hurtig responsenhed''' (forkortet '''HRE'''), '''paramedicinerenhed''', '''lægeambulance''' og '''akutlægebil''' (og tillige køretøjer markeret med ''akutlæge'' og ''ambulancelæge'') dækker alle et [[køretøj]], der er en [[præhospital]] støtteenhed, som rykker ud og yder hjælp til alvorligt nødlidende personer.<ref name="refil">{{kilde bog |efternavn= [[Beredskabsstyrelsen]] |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2010.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-57-3 |sider= 50}}</ref> Formålet er hurtigere at kunne indlede en behandling, hvilket især er relevant i områder med langt til nærmeste behandlingssted, eller skaden/sygdommen er af særligt alvorlig karakter. Begreberne anvendes lidt forskelligt på internationalt og regionalt plan, f.eks. kan de enten være bemandet med en [[læge]], en særligt uddannet [[redder]] (f.eks. en [[paramediciner]]) eller [[sygeplejerske]] og evt. en specialuddannet chauffør, der kan assistere på skadestedet.
Fælles for disse køretøjer - og modsat den "almindelige" [[ambulance]], der ofte omtales ''primærambulancen'' - er, at de ikke er indrettede til at transportere patienten fra skadestedet til videre behandling på et [[hospital]], men udelukkende skal kunne yde behandlingsstøtte.
== Køretøjer uden læge ==
Enheden bemandes med en paramediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage
Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>{{kilde bog |efternavn= Skinner |fornavn= David V. |medforfattere= Swain, Andrew, Peyton, Rodney og Robertson, Colin |titel= Cambridge textbook of accident and emergency medicine |url= http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 |hentedag= 2008-11-26
|år= 1997 |måned= marts |udgiver= [[Cambridge University Press]] |sted= Cambridge |sprog= engelsk |id= ISBN 0-521-43379-7 |sider= 298}}</ref>
Efterhånden som [[Ambulancetjenesten i Danmark|ambulancetjenesterne i Danmark]] har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen ''paramedicinerenhed'' blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer.<ref>{{cite web|url=http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/399/2/|title=Materielnyt: Paramediciner-enheder i Nordsjælland|accessdate=23. november 2008}}</ref> Foruden at kunne fungere som en "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper.
Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk [[bil]]er i form af [[MPV]]'ere eller [[SUV]]'ere - alternativt [[stationcar]]s - da disse er mere rummelige end almindelige [[personbil]]er. I enkelte storbyer, bl.a. [[Oslo]]<ref>{{cite web|url=http://web.archive.org/web/20071029154805/http://www.ulleval.no/modules/module_123/proxy.asp?iCategoryId=487&iInfoId=12400&iDisplayType=2|title=Ullevål universitetssykehus > Utrykning på Motorsykkel|accessdate=17. november 2008}}</ref> og [[Miami]]<ref>{{cite web|url=http://www.miamidade.gov/mdfr/emergency_special_mert.asp|title=Miami-Dade County Fire Rescue Department > Motorcycle Emergency Response Team|accessdate=8. december 2008}}</ref> anvendes [[Motorcykel|motorcykler]] som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i [[London]]<ref>{{cite web|url=http://www.londonambulance.nhs.uk/calling_999/who_will_treat_you/single_responder/cycle_responder.aspx|title=London Ambulance Service > Cycle responder|accessdate=8. december 2008}}</ref> og [[Toronto]]<ref>{{cite web|url=http://www.torontoems.ca/main-site/service/bike.html|title=Toronto EMS - Bicycle Unit|accessdate=13. september 2009}}'''</ref> anvender almindelige [[Cykel|cykler]].
Linje 21:
== Køretøjer med læge ==
En '''lægeambulance''', ''ambulancelæge'', ''lægebil'' eller ''akutlægebil'' minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''.<ref
Oprindeligt blev navnet "lægeambulance"
I hvor høj grad, der deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang kørevej til det nærmeste hospital.
En faldgrube ved anvendelsen af læger "ude i marken" er, at de på grund af deres kompetencer, kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.
{{-}}
== Kilder ==
| |||