Forskel mellem versioner af "Is This It"

1 byte tilføjet ,  for 9 år siden
m
m (→‎Baggrund: sprogret)
Efter at have skrevet kontrakt med RCA begyndte The Strokes at arbejde med [[Gil Norton]], som havde produceret indspilninger for den alternative rockgruppe [[Pixies]]. Selvom der var udviklet et nært forhold mellem de to parter, forblev bandet utilfredse med resultatet af de indledende indspilningssessioner, som lød "for rene" og "for prætentiøse"; de tre sange der blev indspillet med Norton blev kasseret.<ref>Roach, p. 68</ref> Ligesom ''The Modern Age'' blev ''Is This It'' i sidste ende indspillet med Gordon Raphael i Transporterraum i [[East Village|Manhattans East Village]] i New York City.<ref name=SOS/> Studiet er i en kælder med dårlig belysning, men trods den ringe infrastruktur var der moderne [[Pro Tools]] [[Digital Audio Workstation]] hardware til rådighed. The Strokes kunne godt lide Raphaels mangel på ego og dannede et godt samarbejdende venskab med produceren.<ref name=bio70/>
 
{{citat| Jeg ville bare skrive musik, der rørte folk. [Som] en sangskriver spiller man et par [[akkord]]er og synger en melodi, der er blevet sunget tusindvis af gange, og så er man en [[singer-songwriter]]. Jeg mener, det kræver lidt mere end det, for at gøre noget der betyder noget. Og jeg ville ønske, jeg kunne skrive en sang, hvor alle delene virkede. Når du hører sådan en sang, er det ligesom at finde en ny ven.<ref name=RSINT/>|—Julian Casablancas fortæller om sin filosofi bag sangskrivning, og hvad han stræbte efter for musikken til ''Is This It''|width=25%|align=right}}
 
Før indspilningen begyndte, arrangerede begge parter en lyttesession, med det musikalske materiale Hammond og Casablancas havde taget med, for at vise den tone og energi de elskede. En af betingelserne der blev omtalt til mødet, var at tage det der skete i musikken i øjeblikket og gå i en fuldstændig anden retning. Casablancas ville have ''Is This It'' til at lyde som “et band fra fortiden der rejser ind i fremtiden for at lave deres album”. Tilgangen til albummet blev mere velovervejet end på ''The Modern Age''. Gruppen ville have størstedelen af sangene til at lyde, som når de spillede live, men anmodede dog om at få enkelte numre til at være som “en mærkelig, studieproduktion med en [[trommemaskine]], selvom der ikke var brugt nogen trommemaskine”. Sangene af den sidstnævnte type blev lavet spor for spor og blev udformet i ikke-standard rockarrangementer. Raphaels baggrund i [[industrial musik]] spillede en stor rolle i albummets udformning.<ref name=SOS/>
1.318

redigeringer