Klemens von Metternich: Forskelle mellem versioner

'''Fyrst Metternich''' med det fulde navn '''Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein''' ([[15. maj]] [[1773]] - [[11. juni]] [[1859]]) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister. Regnes af mange for at have været en af de vigtigste diplomater i sin tid.

Han blev født i [[Koblenz]], [[Tyskland]], og studerede ved universiteterne i [[Strasbourg|Strassburg]] og Mainz. I 1809 blev han østrigsk udenrigsminister, i begyndelsen i samarbejde med Napoleon, men fra 1813 blandt hans modstandere. Han var især kendt for sin rolle under [[Wienerkongressen]] fra 1814-1815. UnderHer denneskulle kongres,fyrst hvorMetternich og Europas kronede hoveder og regenter skulle "rydde op" efter Napoleonskrigene,. Han var fyrst Metternich hovedmand for at etablerebag den såkaldte [[Den Hellige Alliance|hellige alliance]] mellem de gamle monarkier i [[Østrig]], [[Rusland]], [[Preussen]] og [[Frankrig]], som enedes om at genoprette den gamle magtbalance.

Hver aften blevvar der afholdt middag på [[Hofburg]]. Herudover arrangerede kongressens leder, fyrst Metternich en uendeliglang række af festligheder,. banketterDet hed sig "kongressen danser, men den marcherer ikke". Der var baller, banketter, koncerter, teaterforestillinger, jagtture og så videre, især for repræsentanter for de mindre stater - herunder [[Danmark]]. Det lykkedes Metternich at blokere de russiske planer om at annektere hele Polen og Preussens forsøg på at indlemme [[Sachsen]]. Det lykkedes ham også at danne en tysk samling under østrigsk ledelse.

Efter kongressen spillede fyrsten en stor rolle i den europæiske stormagtspolitik frem til 1848. Metternich var imod [[liberalisme]], [[nationalisme]], [[demokrati]] og [[Revolution (politik)|revolution]] og for konservatisme og enevælde. I Østrig blev han generelt regnet for landets egentlige hersker. Frem til 1830 havde han indflydelse langt uden for Tysklands grænser, hvor han konsekvent bekæmpede alle tendenser til oprør, men efterhånden som de revolutionære tendenser og splittelsen mellem stormagterne tog til, svækkedes hans magt noget. Da den østrigske regering faldt ved revolutionen i 1848, flygtede han til [[England]]. I 1851 trak han sig tilbage til sit slot JohannesbergJohannisberg ved Rhinen. Han døde den 11. juni 1859.