Versionen fra 25. jul. 2011, 22:35 redigér 217.157.165.109 (diskussion) W:WP:V ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. aug. 2011, 21:23 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Snapphanen av Axel Ebbe-1.jpg\|thumb\|Snaphaneskulptur i Hässleholm/Hesselholm]] '''Snaphane''' var i [[1600-tallet]] betegnelse for en bestemt "hurtig" type af flintlås på de bøsser, som de danske frihedskæmpere benyttede i deres partisankrig. Når man gør en bøsse klar til at fyre, så spænder man "hanen". '''Snaphane''' var i [[1600-tallet]] betegnelse for [[samfund]]ets værste elementer såsom røvere og banditter, hvilket det svenske militær også kaldte danske (skånelandske) modstandsmænd som [[friskytte]]r og partisaner. Gennem denne betegnelse blev de fredløse, og svenskerne kunne henrette dem uden rettergang. Betydningen af ordet snaphane kan udledes fra tysk ''schnappen'' (bortsnuppe, røve). I Tyskland var ordet snaphaner en benævnelse for fredløse og landevejsrøvere. == Snaphanelåsen == Snaphanelåsen blev opfundet i Spanien i det 16. århundrede og bestod af et låseblik, panden, batteri med fjeder, hanen med hanefod, slagfjeder og en aftrækkerstolpe, der kan bevæge sig ud og ind gennem et udsnit i låseblikket ved hjælp af en aftrækker. Batteriet var riflet og frembragte gnister, når svovlkiset slog der imod, hvorved batteriet blev slået tilbage og åbnene panden med fængkrudtet. Snaphanelåsen var bedre end den førhen brugte hjullås, idet den var lettere at spænde og tændte sikrere, men den kunne dog ikke afløse luntelåsen, som ofte anbragtes sammen med den.<ref>Salmonsen</ref> == "Snaphane" == Benævnelsen "snaphane" blev første gang anvendt om de "holstenske frie knægte", der blev rekrutteret i [[Ditmarsken]] af amtmand [[Jesper von Buchwald]] i [[Holsten]] under [[Torstensson-krigen]], da oberst [[C. G. Wrangel]] (kaldet "Gale Wrangel") hærgede i Jylland. Snaphanerne førte en partisankrig og generede svenskerne ved at overfalde deres transporter og forsyninger. Snaphanerne blev kendt for vildhed og for råhed, blandt andet skal de have skåret næserne af svenske soldater.<ref>Kjær, s. 15</ref> == Hvervede partisaner == Snaphanevåben blev blandt andet brugt af danske friskytter og frihedskæmpere i [[Skåne]] og på [[Sjælland]] under kampene mod de svenske besættere under 1600-tallets krige. Betegnelsen blev derfor anvendt af svenskerne for at betegne disse frihedskæmpere, der ikke var en del af den danske hær, men var af svenskerne ment som en nedsættende benævnelse. Betegnelsen var imidlertid misvisende al den stund, at snaphanerne faktisk var hvervede af den danske konge netop med henblik på at gøre svenskerne "afbræk". Således oprettede [[Svend Poulsen Gønge]] i 1657 et regulært kompagni på 10 officerer og 49 menige [[dragon]]er, der aflagde [[faneed]] til kongen. Svend Poulsen fik 500 [[rigsdaler]] til hvervningen, og kompagniet fik [[krudt]] og [[bly]] fra [[Helsingborg]].<ref>Kjær, s. 19</ref> Snaphanernes modstand mod [[Sverige\|svenske]] styrker under Den [[Skånske Krig]] bliver gerne kaldt [[snaphanekrigen]]. == I skønlitteraturen == Især knyttet til [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]] samt til Sydsjælland ([[Svend Gønge]]), hvor ordet på senere tid fået et romantisk skær - især på grund af [[Carl Brosbøll\|Carit Etlars]] bøger om [[Svend Poulsen Gønge\|Gjøngehøvdingen]].▼ ▲~~Især~~Snaphanebenævnelsen ~~knyttet~~har overlevet til ~~[[Skåne]],~~nyere ~~[[Halland]]~~tid og ~~[[Blekinge]] samt til Sydsjælland ([[Svend Gønge]]), hvor ordet på senere tid~~ fået et romantisk skær - især på grund af [[Carl Brosbøll\|Carit Etlars]] bøger om [[Svend Poulsen Gønge\|Gjøngehøvdingen]]. I svensk sprogbrug var snaphane oprindeligt en betegnelse for en modstander, der ikke tilhørte fjendens regulære tropper. Sådanne optrådte under de mange krige mellem Sverige og Danmark i form af bondeværn, grænsevagter og friskyttekompagnier hvervet i lokale landsamfund. ~~Men snaphaner kaldtes også de, som på forskellig vis blev tvunget til at forlade byfællesskaberne til et usikkert liv i skovene som tyve og røvere.~~ ~~Og efterhånden - først og fremmest i den svenske propaganda og historieskrivningen - blev snaphane et synonym til voldsudøver, tyv, eventyrer, fredløs og bandit.~~ ==Se ~~også~~Noter == * [[Friskytter]]▼ {{Reflist}} * [[Snaphaneegen]]▼ == Litteratur == Gitte Kjær: ''Svend Poulsen Gønge - i virkeligheden''; Skippershoved, Herning 1992; ISBN 87-89224-32-9 ==Eksterne henvisninger== [http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0605.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind X, s. 583-584; opslag: Haandskydevaaben (afsnit: Snaphanelaas)] [http://www.skaanskfremtid.dk/hist/skfri.html Friskytter og Snaphaner] [http://www.milhist.dk/svenske_krigene/snaphane/snaphaner.htm Snaphaner og Friskytter i Skånelandene] (på Dansk militærhistorie) ==Se også== ▲* [[Friskytter]] ▲* [[Snaphaneegen]] [[Kategori:Danmarks historie]]

Snaphane: Forskelle mellem versioner