Kristianopel: Forskelle mellem versioner
småret
Rmir2 (diskussion | bidrag) (småret) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) (småret) |
||
[[Fil:Kristianopel city wall2.jpg|thumb|Christianopel bymur]]
'''Kristianopel''' eller ''Christianopel'' grundlagdes 1599 af [[Christian 4.]] som et dansk [[fæstningsværk]] ved [[Øster Herred (Blekinge)|Øster Herred]] og [[Blekinge]]s yderste grænse mod [[Sverige]] ([[Kalmar län|Kalmar Len]]), i nærheden af den tidligere by [[Avaskär]]
Kristianopel var i dansketiden sæde for [[lensmand]]en til [[Kristianopel Len]], som indtil 1601 kaldtes '''[[Lykå Len]]'''.
Under [[Kalmarkrigen]] indtog den da 16-årige [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustaf Adolf]], dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, staden lagdes i aske og
Kristianopels betydning som grænsebefæstning mindskede efter, at Blekinge ved [[freden i Roskilde]] blev svenskt 1658. Efter 1658 istandsattes dets [[befæstning]]er. I 1663 bestemtes at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes at Kristianopel skulle "konserveres".
I 1676 førtes imidlertid bestykningen til Karlshamn. Den 25. september samme år besattes det af svenskerne forladte Kristianopel af en fra den danske flåde landsat styrke under obersteløjtnant [[Lützow]], som begyndte at istandsætte de halvt raserede fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af [[snaphane]]rnes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudte, og borgerne beordredes til at flytte til andre steder. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage. Befolkningen flyttedes til [[Ronneby]], [[Växjö]] og [[Karlshamn]]. Staden mistede atter sine købstadprivilegier.
I 1707 blev den svensk köping; som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).
|