Maria 1. af England: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 25:
}}
 
'''Maria 1. af England''' (Mary Tudor eller blodyBloody Mary blev født den [[18. februar]] [[1516]] – død den [[17. november]] [[1558]] og var regerende dronning af [[England]] og [[Irland]] efter at have arvet tronen efter sin halvbror, [[Edvard 6. af England]]. Hun var datter af [[Henrik 8. af England]] og [[Katharina af Aragonien]].
 
Som den fjerde [[monark]] af huset Tudor og den første kvindelige regerede hun i en tid med store religiøse spændinger. Hendes far, Henrik 8. af England, havde brudt med den [[Romerskkatolske kirke]] og grundlagt [[Den engelske kirke]], og Maria så det som sin pligt som dronning at genetablere [[Katolicisme|katolicismen]] som [[statsreligion]]. Det førte bl.a. til henrettelsen af næsten 300 [[Protestantisme|protestanter]] og gav hende tilnavnet ''Maria den Blodige''. Marias protestantiske halvsøster og efterfølger, [[Elizabeth 1. af England]], annullerede sin søsters religionspolitiske ændringer da hun blev dronning.
Linje 99:
Som dronning var Maria bekymret for kætteri og den engelske kirke. Hun havde altid beklaget sin fars brud med Rom, og sin brors protestantisme. Hun fik England forenet med Rom og [[Reginald Pole]], søn af [[Margaret Pole]] som Henrik 8. fik henrettet, kom som den paves legat den [[20. november]] [[1554]], hvorefter han blev en ledende kraft i Maria forsøg på at genindføre katolsk jurisdiktion og liturgi. Han blev ærkebiskop af Canterbury, og Maria søgte ofte hans råd og vejledning.
 
Mange protestanter blev nu forfulgt og henrettet under ”Den marianske forfølgelse”,. MangeOmkring rige800 protestanter, omkringrige 800protestanter valgte at flygte i eksil, inklusiv [[John Foxe]]. De første henrettelser begyndte i februar 1555 og varede fire år, med henrettelser af John Rogers den 4., Laurence Saunders den 8., Rowland Taylor og ærkebiskoppenn i Glouchester John Hooper. Ærkebiskop [[Thomas Cranmer]] blev tvunget til at overvære henrettelserne, og forsøgte desperat at overbevise Maria om sin genfødsel som katolik. Men på sin henrettelsesdag trak han det tilbage. Omkring 284 blev i løbet af fire år henrettet som kættere, de fleste på bålet, men dettedet viste sig at være en så upopulær metode, at selv en af Filips egen udsendte, Alfonso de Castro, var forfærdet. Marias ordre til henrettelserne fik hendes før så trofaste tilhængere til at nære had til hende og Spanien. Mange af de henrettede blev efter deres død hædret som martyrer.
 
== Død ==
Linje 105:
Efter Filips besøg i 1557 var Maria overbevist om at hun var gravid, og hun skrev i sit testamente at Filip skulle regere landet, indtil sønnen blev myndig. Maria døde som 42 årig på [[St James's Palace]] i [[London]], mens en influenzaepidemi rasede i landet; Reginald Pole døde senere samme [[17. november]] [[1558]]. Maria døde formentlig af kræft i æggestokkene eller i livmoderen, der gjorde at hendes mave svulmede op og i mange måneder narrede hende til at tro hun var gravid.
 
Hun blev fulgt af sin halvsøster [[Elizabeth 1. af England]], der stod over for et land i kaos efter Marias henrettelser. I sit testamente bad Maria om at blive begravet ved siden af sin mor, [[Katharina af Aragonien]], og hun blev begravet den [[14. december]] [[1558]] i [[Westminister Abbey]] i en grav hun senere[[Speciel:Bidrag/77.215.143.98|77.215.143.98]] 12. aug 2011, 11:18 (CEST)kom til at dele med Elizabeth. Den latinske inskription på graven:” Regno consortes & urna, hic obdormimus Elizabetha et Maria sorores, in spe resurrectionis” (”Sammen på tronen og i graven, her ligger søstrene Maria og Elizabeth, i håbet om opstandelse”) blev udført på ordre af [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|Jakob 6.]] da han arvede tronen efter Elizabeth <ref>[http://www.elizabethfiles.com/elizabeth-i-mary-i-and-pope-benedict-xvi/4314/ The Elizabeth Files » Elizabeth I, Mary I and Pope Benedict XVI<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
== Henvisninger og fodnoter ==