Fra gammel tid kender man talemåden "Hvem har bukserne på?" eller "Den der har bukserne på" i betydningen hvem bestemmer (ofte i familiemæssige sammenhænge). Talemåden refererer til gammel tid hvor manden var familiens overhoved og det var manden der gik i bukser, og kvinden gik i kjole. Selvom det har ændret sig radikalt i det [[20. århundrede]], så bruges talemåden stadig.
== Mænd og kjoler/skørter/nederdele ==
Selvom det er blevet almindeligt for kvinder at bære bukser, så er det modsatte aldrig blevet acceptabelt i vores kultur. Måske fordi kjolen har så stærk feminin symbolværdi i vores kultur.
Der har været enkelte der har forsøgt at skabe mode med kjoler til mænd, men det har aldrig vundet større indpas.
Den eneste undtagelse er den [[Skotland|skotske]] [[kilt]] - der er en vigtig skotsk nationaldragt, og som udelukkende bæres af mænd. Den bæres ofte af skotter ved særlige fine eller højtidelige lejligheder. F.eks. bar [[Kronprinsesse Mary]]s far, [[John Donaldson]], en kilt ved [[Kronprins Frederik]] og Marys bryllup.
Der findes dog blandt det finere traditionelle herretøj det såkaldte kjolesæt, ofte kaldet "[[kjole og hvidt]]", hvilket dog ikke har noget med en almindelig kjole at gøre. Blandt [[præst]]er er det også almindeligt at bære en stor kjolelignende dragt, [[præstekjole]]n. (se [[kjole]] - flertydigt)