Walter Runeberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Finner (med hotcat); Tilføjet Kategori:Finlandssvenskere (med hotcat)
Linje 1:
[[Fil:Kilian Stobaeus byst.jpg|thumb|Runebergs buste af [[Kilian Stobæus]] på Universitetspladsen i [[Lund (Sverige)|Lund]].]]
'''Walter Magnus Runeberg''' ([[29. december]] [[1838]] - [[23. december]] [[1920]]) var tredje søn af [[Finland]]s national[[skjald]] [[Johan Ludvig Runeberg]]. Han blev født i [[Borgå]], året efter at familien var flyttet hertil fra [[Helsinki]]. Han var opkaldt efter [[Walter Scott]], som Runeberg beundrede meget. Efter en lidet succesrig skolegang og bestået [[studentereksamen]] helligede han sig til sidst [[billedhugger]]kunsten, som var hans store interesse. Han begyndte sin kunstneriske uddannelse i Helsinki, hvor han fik undervisning af Carl Eneas Sjöstrand. Herefter fulgte studier ved ''Finska konstföreningens'' tegneskole i [[Åbo]].
 
I efteråret [[1858]] rejste han til [[København]] for at uddanne sig ved [[Kunstakademiet]] under Thorvaldsen-eleven [[Herman Wilhelm Bissen]]s ledelse. Dér tilegnede Walter Runeberg sig en klassisk kunstopfattelse. Efter fire år i København flyttede han til [[Rom]], den klassiske kunsts højsæde. Dér arbejdede han med undtagelse af et par års afbrud helt til [[1876]]. Hans værker med klassiske motiver fra Rom-tiden er talrige. Bl.a. kan nævnes ''Kentauren Kiron lærer Akilleus at kaste spyd'' [[1863]], ''Den drukne Silenos støttet af to satyrer'' [[1865]], ''Psyke med zephyrerne'' [[1872]] og ''Psyke med lampen og dolken'' [[1876]].
 
I efteråret 1876 flyttede Runeberg med familie til [[Paris]], hvor han boede i sytten år. Nu udvikledes hans kunst i en mere [[realisme|realistisk]] retning, selv om han aldrig blev en egentlig realist. Han forlangte altid, at kunsten skulle være opløftende og smuk. Størstedelen af hans tid i Paris var optaget af arbejdet med statuen af hans far, som afsløredes i Helsinki [[1885]] og i fødebyen Borgå samme år; statuen af [[Per Brahe]], som blev afsløret i Åbo 1888 og i mindre format i Brahestad - og [[tsar]] [[Alexander 2. af Rusland]]s monument, som afsløredes på Seanatstorget i Helsinki [[1894]]. Han lavede også mange portrætbuster af kendte kulturpersoner i [[Norden]].
 
I årene 1893-96 boede Walter Runeberg i København og flyttede derefter til Helsinki. Han havde da boet lige ved fyrre år i udlandet. Han døde den 23. december 1920 og var da én af Nordens førende billedhuggere.