JuniBevægelsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
redigering
mNo edit summary
Linje 4:
|logo =
|farvekode = Green
|partileder = Kollektivkollektiv ledelse
|partiformand =
|næstformand =
Linje 28:
|norden =
|europa = [[EUDemokraterne]]
|europaparlament = [[Gruppen for Selvstændighed/Demokrati]]
|partifarve =
|partibogstav = J
|website = [http://www.j.dk j.dk (nedlagt)]
}}
'''JuniBevægelsen''' var en tværpolitisk bevægelse, som modsatte sig at flere beføjelser overlades til [[EU]]. Bevægelsen blev stiftet 23. august [[1992]]. JunibevægelsenDen deltog i valg til [[EU-Parlamentet]], hvor den var repræsenteret fra 1993-2009.
Bevægelsen var tildelt [[partibogstav]]et [[J]] på stemmesedlen. Dens logo var det røde [[jordbær]]. I perioder havde man desuden benyttet sig af en [[bi]] som logo.
 
Linje 42:
Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var [[Drude Dahlerup]] og [[Niels I. Meyer]], der begge kom fra Danmark ‘92 samt [[Jens-Peter Bonde]], der kom fra Folkebevægelsen.
Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af [[EU-Parlamentet]] (Jens-Peter Bonde, [[Birgit Bjørnvig]] og [[Ulla Sandbæk]] ), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem [[Ib Christensen]] repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.
Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier.
Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation [[''Unge Mod Unionen]]'', her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer.
 
Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i [[1993]], [[1998]] og [[2000]]. Ligeledes anbefalede bevægelsen at [[EU-forfatningen]] skulle afvises, da den blev anset for at være for udemokratisk og for centralistisk.
 
Junibevægelsen havde en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil. Udover medlem(merne) af Europa Parlamentet udgjordes ledelsen af 10 personer, der alle vælgtes hvert år på bevægelsens landsmøde. Der blev opereret med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke måtte være skævere end 8-6. I JuniBevægelsensJunibevægelsens ledelse sad blandt andet [[Keld Albrechtsen]] (tidl. [[MF]]) og musikeren [[Pia Raug]].
På Junibevægelsens landsmøde blev der hvert år uddelt to priser: Anne Mette Jensen prisen tildeltes aktivister, som fremmede unionsmodstanden i Danmark uden for Junibevægelsens rækker, [[Frode Jakobsen prisen]] tildeltes en eller flere personer for mod i den politiske debat.
Linje 61:
* i 1994: [[Jens-Peter Bonde]] og [[Ulla Sandbæk]].
* i 1999: Jens-Peter Bonde, [[Jens Okking]] og [[Ulla Sandbæk]]. Inden slutningen på valgperioden måtte Jens Okking dog trække sig fra parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af [[Folketinget]] [[Bent Hindrup Andersen]] i stedet måtte indtræde.
* i 2004: Jens-Peter Bonde; udtrådte af Europa-parlamentet i 2008 for at overlade mandatet til [[Hanne Dahl]].