Reinheitsgebot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Chlewbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: af |
Stork (diskussion | bidrag) udvidet (bl.a. fra en og de) |
||
Linje 1:
'''Reinheitsgebot''' (renhedspåbud) er en [[lov]] om [[øl]]brygning som blev indført i [[Bayern]] i [[1516]] og siden i resten af [[Tyskland]]. Loven er en af verdens første fødevareregulerende love og siger bl.a. at intet andet end [[vand]], [[gær]], [[malt]] og [[humle]] må indgå i [[øl]].
Efter en klage til [[Europa-Kommissionen]] i [[1984]] besluttede [[EF-domstolen]] i [[1987]] at Reinheitgebotets forbud mod at sælge øl med andre ingredienser (som f.eks. [[råfrugt]]) var i strid med loven om varernes frie bevægelighed i [[EU]], og i dag gælder loven ikke, men de fleste tyske bryggerier mærker stadig deres øl som værende brygget i henhold til "das deutsche Reinheitsgebot". Tidligere betød loven at udenlandske bryggerier, der eksporterede deres mærker til Tyskland, som bl.a. danske [[Tuborg]], var nødt til at ændre i opskriften på det øl, de ville sælge i tyske butikker.
<gallery>
Image:Drinking water.jpg|Vand
Linje 7:
Image:C albicans en.jpg|Gær
</gallery>
==Historie==
Da Reinheitsgebotet blev introduceret i [[1500-tallet]] var det delvist for at forebygge priskonkurrence med bagere på [[hvede]] og [[rug]]. Ved at lade byg være eneste tillladte korntype, kunne man opretholde en lavere pris på brød da det dyrere hvede og rug således blev reserveret til bagere.
I den oprindelige lovtekst var gær ikke nævnt som en af de tilladte ingredienser. Det var først efter [[Louis Pasteur]]s opdagelser af gærs betydning for øllet i [[1800-tallet]] at ingrediensen blev tilføjet. Oprindeligt fastsatte loven også prisen på øl til 1-2 pfennig per Maß ligesom den indeholdte en bestemmelse om, at bryggere, der bryggede "urent" øl, kunne få det konfiskeret uden kompensation.
[[kategori:
[[kategori:Retsvidenskab]]
| |||