Peter Jerndorff: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
'''Peter William Jerndorff''' ([[24. november]] [[1842]] i [[København]] – [[23. december]] [[1926]] sammesteds) var en [[Danmark|dansk]] [[skuespiller]], fætter til [[August Jerndorff]].
 
Jerndorff havde gennemgået en lang [[uddannelse]], der strakte sig over frivillig deltagelse i [[krigen 1864]] med efterfølgende [[løjtnant]]charge til [[medicinsk embedseksamen]] (1870), inden han gav efter for trangen til at blive skuespiller og hos [[Phister]] lærte den klare [[diktion]], der senere blev et særkende for hans kunst. Han debuterede [[17. februar]] [[1871]] som ''Aage'' i "[[Mester og Lærling]]" og viste sig i besiddelse af en smuk [[sang]][[stemme]], hvis vellyd erstattede, hvad han som romantiker manglede i ydre skønhed og individuel poesi.
 
Da hans vokale evner var store nok til så fordringsfulde partier som [[Farinelli]], [[Gounod]]s og [[Boïto]]s "[[Faust]]" samt ''Vilhelm Meister'' i "[[Mignon]]", betød det mindre, at hansbløde og sirlige væsen virkede spinkelt i skuespillet ved siden af [[Vilhelm Wiehe]]s kraft og [[Emil Poulsen]]s myndighed. Jerndorff fik efterhånden et mangesidigt repertoire, og hans
Han debuterede [[17. februat]] [[1871]] som ''Aage'' i "[[Mester og Lærling]]" og viste sig i besiddelse af en smuk [[sang]][[stemme]], hvis vellyd erstattede, hvad han som romantiker manglede i ydre skønhed og individuel poesi. Da hans vokale evner var store nok til så fordringsfulde partier som
Farinelli, Gounod’s og Boïto’s »Faust« samt Vilhelm
Meister i »Mignon«, betød det mindre, at hans
bløde og sirlige Væsen virkede spinkelt i
Skuespillet ved Siden af Vilh. Wiehe’s Kraft og
Emil Poulsen’s Myndighed. J. fik efterhaanden
et mangesidigt Repertoire, og hans
Fremstillinger bar altid Præg af Refleksion og
Kultur, men det blev dog i Roller, der krævede