Svanevænget: Forskelle mellem versioner
Ny side: {{ Flertydig }} '''Svanevænget''' er der 11 af i Danmark, opslaget her drejer sig om den på Østerbro. Gaden er ca. 400 meter lang og løber mellem Strandvejen og Strandpromenaden. ... |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 19. aug. 2011, 23:36
|
Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Svanevænget"). |
Svanevænget er der 11 af i Danmark, opslaget her drejer sig om den på Østerbro. Gaden er ca. 400 meter lang og løber mellem Strandvejen og Strandpromenaden.
Gadens historie
Gaden fik sit navn i 1917 efter den stubmølle, der også gav Svanemøllevej og Svanemøllen Station sit navn. [1]
Svanemøllen, som har lagt navn til både S-togsstationen og denne vej, lå her. Dyrenavnet antoges angiveligt på grund af en nærliggende svanedam. Møllen kaldtes også Bagernes Mølle og blev opført i 1700-tallet. Under briternes belejring og bombardement af København i 1807 brugte de møllen som base. Møllen brændte i 1892. En rest stod tilbage og blev brugt som værtshuset Fokina. Under besættelsen blev værtshuset saboteret, som en af de få bombeangreb direkte på værnemagtens soldater. [2]
Området blev i 1921 blev opkøbt af Harald Simonsen (1873-1949) , også kaldet Guld-Harald.
Nævneværdige bygninger i gaden
Nr. 1 og 2 er opført i henholdsvis 1929 og 1931 af samme arkitekt, Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939). Bygningerne ser umiddelbart ens ud, men der er alligevel masser af fine forskelle. Nr. 1 er gule mursten, med bånd markeret i okkerfarvede mursten og der er skifer på taget. Ejendommen kaldes for Ulphsgaard efter Harald Simonsens afdøde barnebarn grev Ulph Hamilton. [3]
Nr. 2 er i røde mursten, hvide vinduer og sorte tegl – der giver et andet mere nationalromantisk udtryk.
De lige numre af Svanevænget er rækkehuse i røde mursten, tegnet af Louis Hygom (1879-1950) i 1929-1931. Der er masser af små finurlige detaljer der adskiller husene fra hinanden, fx krydsmønster i gule mursten eller kant mod nabohuset. Beboerne er forpligtede til at overholde visse krav om havens og husets udseende. [4]
Nr. 13 er en bungalow fra 1936 med hjørnevindue og to altaner ud til gaden. I nr. 36 holder den serbiske ambassade til i en flot funkisvilla fra 1936. Indgangspartiet er ret elegant med både buet tag, søljer og to rundede trappetrin.
Nr. 42 er fra 1937 og i stramt modernistisk formsprog. Bemærk den dristige placering af vinduet i murfladen.
I 1930 boede lægen Johannes Helweg i nr. 30, han var leder af Rigshospitalets fysiurgiske afdeling 1915-1953. Beboerne på Svanevænget var i denne periode bl.a. sagførere og ingeniører.