Versionen fra 13. feb. 2006, 11:13 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits →‎Søholms historie: "skrev sig til" omformuleret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. feb. 2006, 00:24 redigér fjern redigering Heelgrasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 15.064 edits →‎Søholms historie: 1506 -> 1504-1510 jf. diskussionssiden Gå til næste forskel →
Linje 6: Stedet tilhørte i [[1346]] væbneren [[Niels Eriksen Saltensee af Linde]], men blev sammen med byen '''Sørup''' solgt eller givet til [[Niels Knudsen af Svanholm]] (død mellem [[1365]]-66) i forbindelse med Niels Knudsens ægteskab med Niels Eriksens datter Cecilie. Efter Niels Knudsens død ejedes Søholm af Cecilies bror Erik Nielsen. Hans enke [[Ingeborg Pedersdatter Grubbe]] blev gift 2. gang med Johan Olufsen Bjørn, der senere kaldte sig af Søholm. Efter hans død gik stedet til hans døtre Hille (død [[1451]]) og Helene (død [[1451]]) gift med [[Steen Basse til Tybjerg]], som købte hele Søholm. Da han døde barnløs, gik godset til hans søsters datter [[Sidsel Ovesdatter Lunge]], senere hofmesterinde hos [[dronning Christine]], og hendes mand, rigsråd [[Tobern Bille]]. Ejendommen gik formentlig [[1464]] over til sønnen [[Bent Bille]] (død 1494). Hans enke [[Ermegård Eggertsdatter Frille]] blev boende med sønnen [[Anders Bentsen Bille]], der i [[~~1506~~1504]]-[[1510]] kaldte sig af Søholm, men først lidt efter lidt udkøbte sine søskende af godset. I [[1523]] blev han rigsråd og fik [[Stevns Herred]] som pantelen. Ved udbruddet af Grevens Fejde tog han først parti mod [[Grev Christoffer]], men blev omringet på Søholm, overgav sig og sluttede sig til greven. [[Christian 3.]] tog Søholm fra ham, men han fik det i [[1536]] igen. Formentlig var bygningerne da nedrevet, og han opførte det Søholm, der stod til omkring [[1715]]. Efter hans død brugte sønnerne Hans og Frands "til Søholm" i deres navn. Sidstnævntes søn, Erik Bille, arvede Søholm, men døde ugift i [[1590]]. Godset synes herefter at være købt af den rige [[Helvig Jakobsdatter Hardenberg]] (død [[1599]]), enke efter rigsråd [[Erik Rosenkrantz]] (død 1575). Deres datter Anne, gift med [[Frands Rantzau til Rantzausholm]], arvede Søholm, der senere igen gik til datteren Sophie Rantzau (død 1675), gift med [[Mogens Gyldenstierne til Findstrup]]. Hun overdrog den i [[1669]] til gehejmeråd [[Morten Skinkel]], der i [[1679]] solge Søholm til [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel\|dronning Charlotte Amalie]], der gik i gang med at forbedre godset. Landsbyen Sørup blev nedlagt, og dens jorder kom dels under Søholm, dels under Gjorslev, som dronningen også ejede. Søholms bøndergods blev samlet i sognene [[Magleby Stevns Sogn]], [[Strøby Sogn]] og [[Varpelev Sogn]]. Ved dronningens død arvede [[Frederik 4.]] Søholm og kunne også i [[1716]] købe Gjorslev. Siden har de to godser hørt sammen.

Søholm (Magleby Stevns Sogn): Forskelle mellem versioner