Forskel mellem versioner af "Advokat"

92 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
opdeler i dansk og resten af verden
(Fjerner version 5312231 af Jeppes pung (diskussion) - der findes også advokater i lande, hvor "cand.jur." ikke findes)
(opdeler i dansk og resten af verden)
'''Advokat''' eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) betegner en [[jurist]], der på baggrund af en særlig [[beskikkelse]] udøver juridisk rådgivningsvirksomhed og har eneret til at føre retssager for andre.
 
== AdvokatbeskikkelseAdvokater i Danmark ==
=== Advokatbeskikkelse i Danmark ===
I Danmark kræver det en [[Juridisk embedseksamen|juridisk kandidateksamen]] at blive advokat og mindst tre års arbejde med praktisk juridisk virksomhed (som regel som [[advokatfuldmægtig]]) og en beskikkelse af [[justitsminister]]en til at føre sager for [[domstol]]ene. Betingelserne for at blive advokat er fastsat i [[retsplejeloven]]. Det er en forudsætning for at opnå advokatbestalling, at kandidaten har gennemgået den teoretiske advokatuddannelse (der udbydes af [[Advokatsamfundet]]) og både har bestået den teoretiske [[advokateksamen]] og en [[retsagsprøven|prøve i retssagsførelse]].
 
Advokattitlen er en [[beskyttet titel]], og personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat, må ikke betegne sig sådan eller med en lignende betegnelse, der kan forveksles med advokat. Retsplejeloven angiver bødestraf for overtrædelse af dette.
 
=== Historisk baggrund ===
En advokat er i ordets [[latin]]ske form (''advocatus'') en gammel betegnelse i forskellige kongelige [[Danmark|danske]] [[Lov (jura)|love]] og [[Forordning (Danmark)|forordninger]] fra [[middelalder]]en for den kongelige ombudsmand ([[embedsmand]]) eller overordnede øvrighed for større dele af landet, senere kaldet [[lensmand]]. Af ''advocatus'' opstod ved sammentrækning det [[Norden|nordiske]] navn "[[foged]]". Det fik hurtigt en anden betydning og brugtes om underordnede [[fuldmægtig]]e, som ombuds- eller lensmanden for de enkelte [[herred]]er benyttede. De blev senere til [[herredsfoged]]er.
 
Af de efter [[enevælde]]n indførte særlige kongelige advokatembeder er [[generalfiskal]]ens bortfaldet, mens [[kammeradvokaten]]s kun besættes ved konstitution. ''[[Advocatus regius]]'' blev ved anordning af [[31. marts]] [[1755]] ansat for "[[De dansk-vestindiske øer|de vestindiske Ejlande]]" med det hverv at udføre alle sager, der vedkommer kongens kasses tarv eller de kongelige interesser. Dette embede blev ligesom kammeradvokatens kun besat ved konstitution i [[koloni]]ens sidste år.
 
=== Advokater uden for Danmark ===
I [[Norge]] kaldes ligeledes de sagførere, der har ret til at føre sager for Højesteret, advokater eller højesteretsadvokater. I det øvrige [[Europa]] bruges advokat almindeligvis som betegnelse for de sagførere, der optræder ved den offentlige og mundtlige hovedforhandling i civile og kriminelle sager. I [[Skotland]], hvor for øvrigt så godt som alle procederende sagførere uden forskel fører navn af ''advocate'' (derimod ikke kontorsagførere, der kaldes for "solicitors"), findes en særlig ''Lord Advocate'', der står i spidsen for hele den skotske advokatur eller sagførerstand. Han regnes med til ministeriet og skifter med dette og er i virkeligheden en slags [[statssekretær]] for Skotlands anliggender. I [[England]], [[Wales]], [[Nordirland]] og i [[Republikken Irland]] kaldes procerende sagførere ikke for advokater, men "barristers", idet de er medlemmer af en "bar" (advokatsamfund).
 
89.123

redigeringer