[[Sophie Amalie]] blev født i anno 1628 og var den ældste datter af [[Hertug]] Georg af [[Braunschweig-Lüneburg]]. I slutningen af 1630'erne blev Sophie, efter eget ønske og så sin farsfaders ønske, trolovet med Prins Frederik, senere [[Frederik 3.]]. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15år15 år. Da den gamle Kongekonge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magt krigmagtkrig imellem [[Rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] medog hans kone, Prinsessekongedatteren [[Leonora Christina]] imod Frederik 3. medog Sophie Amalie. Heldigvis vandt Frederik og Sophie og de blev kronet i 1648. I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. [[Abraham Wuchters]], [[Wolfgang Heimbach]] og [[Karel van Mander]]. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, [[Christian 5.]], som hun forgudetforgudede mere end nogennoget andenandet af sine børn. Under svenskekrigene [[1658]]-[[1660]] spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var medtilmed til at få folkets støtte til EnevældeEnevælden i 1660, men hun fik samtidigt også rollen for at have opbrugt Danmarks økonomi under den strenge tid der blev kastet over Danmark.
I mellemImellem [[1669]]-[[1673]] byggede hun [[Amalienborg]] og opholdteopholdt sig der ofte eftersom hun var blevet enke i 1670. Det der især kendetegnede mest Sophie Amalie var hendes højtanset[?] lyst for jagt som hun oftest udlevetudlevede i Jungshoved skov sammen med hendessine to beundrerbeundrere og kavalerer [[Kai Lykke]], Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt. [[Johan Christoffer Kørbitz]], Amtmand af Roskilde og [[Ridder af Elefanten]]. I [[Carit Etlar]]s drengebog om ''Gjøngehøvdingen'' ifra 1850'erne opstår hun blandt andet som en retfærdig og kærlig kvinde, men sådan var hun dog ikke i sit rigtige liv. Den gamle Dronning døde på Amalienborg ensom og forladt af sine beundrer i [[1685]].
