Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jakosa (diskussion | bidrag)
fødsels og dødsdato - fuldt navn i indledningen
Jakosa (diskussion | bidrag)
Lavet afsnit - Sofie Amalie i eftertidens kunst
Linje 1:
'''Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg''' ([[24. april]] [[1628]] - [[20. februar]] [[1685]]) var den ældste datter af [[Hertug]] Georg af [[Braunschweig-Lüneburg]]. I slutningen af 1630'erne blev Sophie, efter eget og sin faders ønske, trolovet med Prins Frederik, senere [[Frederik 3.]] Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magtkrig imellem [[Rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og hans kone, kongedatteren [[Leonora Christina]] imod Frederik 3. og Sophie Amalie. Heldigvis vandt Frederik og Sophie og de blev kronet i 1648. I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. [[Abraham Wuchters]], [[Wolfgang Heimbach]] og [[Karel van Mander]]. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, [[Christian 5.]], som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene [[1658]]-[[1660]] spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men hun fik samtidigt også rollen for at have opbrugt Danmarks økonomi under den strenge tid der blev kastet over Danmark.
 
Imellem [[1669]]-[[1673]] byggede hun [[Amalienborg]] og opholdt sig der ofte eftersom hun var blevet enke i 1670. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var hendes højtanset[?] lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer [[Kai Lykke]], Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt [[Johan Christoffer Kørbitz]], Amtmand af Roskilde og [[Ridder af Elefanten]]. I [[Carit Etlar]]s drengebog om ''Gjøngehøvdingen'' fra 1850'erne opstår hun blandt andet som en retfærdig og kærlig kvinde, men sådan var hun dog ikke i sit rigtige liv. Den gamle Dronning døde på Amalienborg ensom og forladt af sine beundrer i [[1685]].
 
==Sofie Amalie i eftertidens kunst==
Sofie Amalie har efter sin død optrådt mange gange i danske kunstværker, alle mere eller mindre direkte inspireret af [[Leonore Christine]]s bog ''Jammersminde''. I [[Carit Etlar]]s drengebog om ''Gjøngehøvdingen'' fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat dette er fremstillingen af hende i [[Kristians Zartmann]]s maleri fra [[1882]], ''Dronning Sofie Amalies død]].