Versionen fra 19. aug. 2005, 09:35 redigér 80.62.171.13 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. feb. 2006, 09:39 redigér fjern redigering Poul G (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.883 edits omskrevet helt (bl.a. er "vi" fjernet) Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Strækflyvning''' er en disciplin indenfor [[svæveflyvning]], hvor man flyver en forud besluttet opgave mellem en eller flere geografisk punkter (vendepunkter) eller områder. De enkelte stræk (ben) flyves ved en vekslen mellem højdevinding i [[termik]] (opadstigende luftstrømme) og glid, hvor den vundne højde omsættes til en tilbagelagt distance. '''Strækflyvning''' er at flyve en forud besluttet opgave mellem en eller flere geografisk punkter. Vi tanker først tilstrækkelig højde i en termikboble, derefter flyver vi ligeud, indtil vi møder den næste - og så videre. Vi flyver ad den forudbestemte rute, så hurtigt det er muligt og stadig være flyvende i sikker højde. Da cumulusskyer jo er toppen af en [[termik]]søjle, kan vi rent faktisk styre efter dem. På gode dage med kraftig [[termik]] er det ikke noget problem. På mindre gode dage gælder det om at vælge rigtigt ved bl.a. at kigge på jordoverfladen og vurdere, hvor den næste opvind vil dannes. Der kan være et godt stykke vej til den næste cumulussky, eller det kan være, at der slet ikke er nogen i den retning, som vi gerne vil. Så kan man satse på tørtermik (termik uden skyer og som derfor ikke kan ses). Det er det, der er udfordringen ved strækflyvning, dvs. flyvning efter mål og steder langt borte fra den hjemlige [[flyveplads]]. På gode dage kan vi flyve distancer på 300 km eller mere med en gennemsnitshastighed på over 100 km/t . Vi er da meget afhængige af korrekt „læsning" af vejret, samt flyets [[glidetal]]. Strækflyvning benyttes i stort omfang til konkurrencer, hvor der kan gives point efter tidsforbrug, tilbagelagt afstand, eventuelt højdevinding samt eventuelt flyets handicap. Piloten dokumenterer sin opgaveløsning med GPS-logger - tidligere benyttedes fotos af vendepunkterne. På gode dage kan i Danmark flyves distancer på 300 km eller mere med en gennemsnitshastighed på over 100 km/t. == Opgavetyper == * Ud-hjem: Der flyves til et enkelt punkt og hjem igen. * FAI-trekant: En trekant, hvor hvert ben er på mellem 30 og 40% af den samlede længde. * AAT (''assigned area task''): En række områder - sektorer - besøges, og der gives tillægspoint efter hvor langt man har været inde i sektoren. * Cats craddle: Piloten vælger selv under vejs, hvilke vendepunkter besøges og får point efter tilbagelagt afstand og hastighed. == Rutedisponering == Piloten skal i sine dispositioner beslutte rutevalg - hvor nogle områder giver gode mulighed for termik og andre er "døde" - hvornår en termikboble (søjle) er kraftig nok til at skulle udnyttes samt hvor hurtigt skal flyves mellem boblerne. Områder med god termik kendes ud fra erfaringer, men kan også forudsiges ved kig efter tøre overflader. Termikken vil ofte vise sig ved [[cumulus]]-skyer - eventuelet som [[skygade]]r - men kan også på vanskelige dage være usynlig - såkaldt tørtermik. Termikken er normalt svag i lav højde, hvorfor der tabes tid, hvis højden bliver for lav. == Slutglid == Sidst på en strækflyvning er man ikke længere afhængig af at skulle kunne fange termik igen; piloten kan derfor disponere sin fart således, at ankomsten til flyvepladsen sker i udgangshøjden for landing. Beregning af hvor højt man bør stige i den sidste boble og hvor hurtigt man kan flyve hjemad er komplicerede og udføres nu om dage mest af særlige computere forbundet til flyets [[variometer]]. [[Kategori:Svæveflyvning]]

Strækflyvning: Forskelle mellem versioner