Kalkmalerier i danske kirker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 89.150.145.109, fjerner ændringer fra 85.24.47.179 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 3:
[[Fil:Kalkmaleri2.jpg|thumb|250px|Kalkmaleri i [[Århus Domkirke]]]]
Et '''kalkmaleri''' er et maleri kalkpuds.
== Kalkmalerier i danske kirker ==
I en del danske [[kirke (bygning)|kirker]] er der velbevarede kalkmalerier. De danske kalkmalerier overlevede [[reformationen]], modsat andre europæiske lande, hvor der var billedstorm og katolske malerier blev ødelagt. Men med tiden blev de anset som gamle og uinteressante og kalket over, op gennem middelalderen med nye kalkmalerier, og i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet med hvid kalk, idet denne tids mode dikterede hvide kirkerum. I slutningen af 1800-tallet fik man fornyet interesse for kalkmalerierne, og begyndte at fremdrage dem. I mange tilfælde er det lykkedes at fjerne de overliggende kalklag, så malerierne atter er blevet synlige. Malerierne viser typisk scener fra [[Bibelen]].
Med få undtagelser blev der skabt kalkmalerier i Danmark i perioden 1100-1600. Kalkmalerier findes i Danmark næsten udelukkende i vores kirker, hvilket skyldes, at de verdslige bygninger fra middelalderen er borte eller ganske forvandlet. Kalkmaleriernes samliv med bygningerne giver dem en århundredlang lokalhistorisk forankring, hvilket kan forklare en forskel på motivvalg og maletidspunkter i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. De tidligste malerier fra 1100-tallet til midt i 1200-tallet er ofte malet al fresco, dvs. på det våde pudslag. De har som oftest blå baggrund, hvilket var meget kostbart, da pigmentet er pulveriseret [[lapis lazuli]]. Gotikkens kalmalerier er påført den hvide kalk med et bindemiddel. Bagrunden er hvid, med eller uden møsnter.
Mange kirker blev fra starten forsynet med kalkmalerier, gerne i såvel kor som skib. Da kirkerne i senmiddelalderen ofte blev udvidet og forsynet med hvælvinger fik de nye udsmykninger. Der findes kun få kirker, hvor en helhedsudsmykning endnu er bevaret.
Kalkmalerne omtaler deres udsmykning af hele kirken som ét billede og ikke som en række delmotiver. Hovedparten af de kalkmalede udsmykninger blev bekostet af verdslige folk og rummer mange ikke-religiøse motiver, men er knyttet til kirkelivet gennem århundreder.
Motivvalget skiftede gennem tiden.
Omkring år 1700 gik kalkmalerier af mode. Man holdt ikke bare op med at lave nye, de eksisterende blev kalket over. Omtrent midt i 1700-tallet var stort set alle væk. Under 1800-tallets romantiske interesse for fortiden begyndte man at afdække dem igen.
== Se også ==
| |||