Legion (Rom): Forskelle mellem versioner

'''Legion''' var en romersk militærenhed af [[brigade]]størrelse bestående afpå omkring 4-6.000 [[legionær]]er, [[brigade]]størrelse.

En legion bestod af 30 manipler, som hver især bestod af 120 mand. De forreste 10 manipler kaldtes '' hastati'' og var uerfarne. Anden linje bestod af 10 manipler og kaldtes ''principes''. BagerstBagest stod de erfarne ''triarii'', der havde deltaget i mange slag. Tilknyttet til maniplerne var der blænkere, patruljesoldater (''velites''), der var borgere, der ikke havde råd til rustning og sværd. Hver manipel blev ledet af en [[centurion]].

År 107 f.v.tKr. indførtes den professionelle hær.

En legion bestod af ti [[kohort]]er, som hver især bestod af 6seks [[centurie]]r, hver på 80 mand. Første kohorte bestod dog af 5fem dobbeltcenturier og var eliten. Hver centurie blev ledet af en centurion.

UdoverUd over fodfolket var der fire turmæ rytteri, ledet af decurioner.

Hele legionen blev ledet af en ''legatus legionis'', (general).

Legionerne havde numre, og de fleste havde også navne. Numre fra udslettede legioner blev næsten aldrig genbrugt. Den 14. legion blev dog genbrugt efter at være blevet udslettetudslettelsen ved Atuatuca. Legionen blev siden berømt for at vinde slaget mod dronning Boudicca, hvor deden var undertalligeundertallig i forholdet 1:23. Grundet borgerkrige kunne flere legioner have det samme nummer.

En '''[[romersk]] legionær''' blevhed kaldtpå [[latin]] ''miles'' ("soldat") eller ''legionarius'' på [[latin]] og var en [[romersk borger]] hvervet sommellem 18- tilog 23- årigår. Legionæren kom fra de fattige, jordløsefrie, men friefattige og jordløse ''[[plebejer]]e''. ogDe skrev kontrakt med den romerske hær for 25 års tjenesteår. De sidste fem år var på lettere tjeneste som [[veteran]]er. Fordelene ved at melde sig var, at man efterEfter 25 års tjeneste fik de en jordlod i de besatte områder samt en bonus. Den romerske hær havde nogle af antikkens bedste læger og man kunne blive uddannet tiluddannede [[landmåler]]e, [[tømrer]]e o. lign.

''Stipendium'' (lønnenløn, af stips, lille mønt) ændrede sig, men var i første århundrede e.Kr. på 300 ''[[denarii]]'' om året. Et tilskud til køb af salt hed salær. Legionærer var ikke skattepligtige, men udgifter til pension, begravelseskasse, mad og udrustning blev tilbageholdt. Efter et vellykket felttog fik legionæren også del i krigsbyttet.

Romerriget anlagde mange veje der forbandtmellem diverse provinser medog Rom. Derved kunne legionerne flyttes relativtmed hurtigt30 km om dagen fra brændpunkt til brændpunkt (30 km/dag). En fuldt udrustet legionær på march bar følgende:

** ''Sudis murale'' – 2x2,5 kg (2to små pæle til lejrpalisaden).

Legionæren gennemgik en hård træning. [[Disciplin]] var grundlaget for hærens succes, og soldaterne blev kontinuerlig trænet i våbenbrug og eksercits i tæt formation, og. ilmarcherIlmarcher med fuld udrustning var almindelige. Overtrædelser af reglerne blev straffet hårdt af [[centurion]]erne. En plebejer fra Roms slum kunne hverken ride, skyde med bue eller være anvendelig til søs. I stedet for at træne legionærerne i disse færdigheder, brugte den romerske hær ''auxilaris'' (hjælpetropper). DisseDe var mænd fra folkeslag, der blev født på hesteryg, fik stukket en bue i hånden ved fødslen eller var gode søfolk.<br />

Legionærerne blev dog uddannet til at affyre større kastemaskiner; såsom [[ballist]]er og [[katapult]]er, (som de i øvrigt selv skulle fremstille i felten).

** ''Imaginiferi'' - bar et ikonportræt af kejseren på slagmarken.

* Senior centurioner, min. 30 gange løn, kun 1en afi hver i en legion:

SelvomSelv om legionerne var mobile, var de det meste af tiden udstationeret i provinsern i forter, bygget af sten, i provinserne. Her boede de i barakkerkaserner, og der var mange eksempler på at de havde kvinder og børn boende i nærheden. Det var ikke tilladt legionærer at gifte sig, og højst halvdelen overlevede kontraktens 25 år. Desertører blev henrettet, men hvis legionen ikke fangede dem, ville slavehandlere sælge dem som [[gladiator]]er.