Versionen fra 31. aug. 2011, 20:40 redigér Iplaygood (diskussion \| bidrag) 19 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. aug. 2011, 21:31 redigér fjern redigering Hrafnin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 4.669 edits m småret Gå til næste forskel →
Linje 17: \| senere = }} '''Heinz Wilhelm Guderian''' ([[17. juni]] [[1888]] - [[14. maj]] [[1954]]) var en tysk militærteoretiker og innovativ general i den tyske hær under [[2. verdenskrig]]. Tysklands pansrede enheder blev formeret efter og kæmpede som ~~foreskrevet~~beskrevet i hans ~~bøger som~~bog ''Achtung-Panzer!''. Han var chef for panserkorps, panserarmeer, generalinspektør for pansertropperne og stabschef for hæren. Han blev forfremmet til generaloberst (rang over[[general]] og normalt under [[generalfeltmarskal]]) i juli 1940 og regnes blandt de førende generaler fra 2. verdenskrig. == Biografi == Linje 28: === 2. verdenskrig === Under [[2. verdenskrig]] gjorde han først tjeneste som chef for XIX ~~Hærkorps~~Armekorps under invasionen af Polen og Frankrig. Guderian førte personligt angrebet, som gennemskar skovene i [[Ardennerne]], krydsede floden [[Meuse]] og brød gennem de franske linjer ved [[Sedan (Frankrig)\|Sedan]]. Guderians pansrede enheder ~~ledede~~anførte ''kapløbet mod havet'' som omringede hovedparten af de allierede styrker. I [[Operation Barbarossa]], den tyske invasion af [[Sovjetunionen]], førte han ''Panzergruppe Guderian'', og modtog i juli [[1941]] [[Jernkorset\|ridderkorset med egeløv]]. Fra 5. oktober var han chef for anden panserarmé. Under Barbarossa-kampagnen førte han sine panserstyrker i hurtige fremstød i overensstemmelse med [[blietzkrieg-doktrinen]] og fik herved tilnavnet ''Schneller Heinz'' (hurtige Heinz) af sine tropper. Hans pansrede spydspids erobrede Smolensk på påfaldende kort tid og var klar til det afgørende angreb mod Moskva, da han blev beordret til at dreje mod syd mod Kiev. Han blev frataget kommandoen den [[25. december]] [[1941]] efter at have beordret en tilbagetrækning i strid med [[Hitler]]s ordre om at fastholde erobret land, og herefter overført til overkommandoens reserver. Linje 37: Trods sovjetiske og polske protester blev Guderian ikke tiltalt for krigsforbrydelser under [[Nürnberg]]-sagen, idet hans handlinger og opførsel blev anset for at være i overensstemmelse med en professionel soldats. Polen argumenterede med, at Guderian under [[slaget ved Wisna]] havde truet den polske chef med at skyde [[krigsfange]]r, såfremt han ikke beordrede polske enheder til at overgive sig. De vestlige sejrherrer betegnede sådanne trusler som bluff, da der ikke blev henrettet krigsfanger. Guderian havde også modtaget en ejendom i i Warthegau-området i det tyskbesatte Polen, hvorfra de polske ejere blev bortvist. Endelig havde han modtaget statspenge fra Hitler efter sin tilbagetræden i 1942. 6. marts 1945 talte han til indbudte tyske og udenlandske [[journalist]]er om [[Den røde armé]]s overgreb i øst. Han præsenterede to tyske officerer, der havde kæmpet sig tilbage fra det belejrede [[Poznan]] og lod dem fortælle, hvad de havde set på vejen. Derefter læste han højt fra en ~~dagsordre~~dagsbefaling fra feltmarskal [[Georgij Zjukov]] beregnet på at genoprette svigtende sovjetisk disciplin og afsluttede med at kommentere [[verdenspressen]]s dækning af fundene i [[koncentrationslejr]]ene [[Auschwitz]] og [[Majdanek]]: "''Jeg har selv kæmpet i [[Sovjetunionen]], men aldrig bemærket nogen djævleovne, gaskamre eller lignende frembringelser af en syg fantasi''", erklærede han og kaldte presseomtalen af lejrene "åbenbare løgne". Hans-Georg von Studnitz fra det tyske udenrigsministerium noterede betænkeligt i sin dagbog: "''Indtrykket(..)var ikke godt. Verden kender nu til fotografier, film og øjenvidneskildringer om Majdanek, Auschwitz og lignende institutioner i de tidligere besatte områder. Det tyske folk ved rigtignok ikke noget. Alligevel bør man antage, at Guderian er underrettet. Desto mærkeligere fremstår det, at han tager spørgsmålet op på denne måde(...)i et militært så vigtigt øjeblik.''" <ref>Niclas Sennerteg: ''Stalins hevn'', forlaget Schibsted, Oslo 2006, ISBN 978-82-516-2303-2</ref> Guderians ene søn, [[Heinz Günther Guderian]], blev senere fremtrædende general i den vesttyske hær og i [[NATO]].

Heinz Guderian: Forskelle mellem versioner