Repræsentativt demokrati: Forskelle mellem versioner

Siden 1970 har min pik været ca 30 meter lang og jeg har kneppet 45 piger den ene var blondine og den anden var en dreng hahah samfundsudviklingen i mange vesteuropæiske lande vist, at samtidens politikere har valgt at fremme en mere heterogen og dermed mere splittet tilstand i deres lande. Denne politik kan opfattes som et forsøg på fra de folkevalgte repræsentanters side at tilrane sig mere magt på bekostning af de menige borgeres indflydelse. Når samfundet bliver mindre homogent i sin sammensætning, bliver det lettere at argumentere sine beslutninger med hensynet til særlige grupper eller med, at der ikke findes tilstrækkelig enighed i befolkningen til at træffe en bestemt beslutning, hvorfor de folkevalgte har måttet vælge den beslutning, de selv fandt bedst i den givne situation. En sådan linje vil imidlertid uundgåeligt føre til modsætninger mellem befolkningen og de folkevalgte repræsentanter, ''enten'' i form af dannelser af nye politiske partier eller folkebevægelser<ref>[[Folkebevægelsen mod EF]] (senere [[Folkebevægelsen mod EU]] og [[Junibevægelsen]]), Organisationen til oplysning om atomkraft ([[OOA]]), [[Sammenslutningen mod motorvej B5]] og [[Dansk Folkeparti]] kan alle ses som udslag af en folkelig reaktion på manglende forståelse hos de etablerede politiske partier</ref> ''eller'' ved, at befolkningen hvis og når den gives mulighed for ved folkeafstemning at tilkendegive sit standpunkt i en omtvistelig sag ''demonstrativt'' stemmer anderledes, end de folkevalgte repræsentanter havde henstillet<ref>for Danmarks vedkommende kan [[Jordlovsafstemningen]] i [[1960]] ses som det første eksempel herpå. Senere fulgte folkeafstemningen om Maastrict-aftalen i [[1992]]. Arkitekten Arne Gaardmand gav afstemningsresultatet denne kommentar: "''Det er umuligt at sige, hvad det knebne nej-flertal kommer til at betyde politisk og planlægningsmæssigt. Men resultatet var under alle omstændigheder en alvorlig advarsel om, at der er dybe kløfter mellem politikerne og befolkning om internationaliseringens karakter og rækkevidde og om de former, samarbejdet bør have''" (Gaardmand, s. 288). Et tredie eksempel er afstemningen om EURO-en i 2000 Se[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0033-PDF/po_0033_92770.pdf tidsskrift.dk: Afstemningen om den fælles mønt social baggrund og holdningerMogens Storgaard Jakobsen, Regin Reinert m.fl., Politica 2001, side 66-88]