Repræsentativt demokrati: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pelle Hansen, fjerner ændringer fra 195.249.17.202 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
[[Fil:Bundeshaus - Nationalratsratssaal - 001.jpg|350px|thumb|Parlamentssalen for de folkevalgtes samling - her i [[Bern]] - er vel det nærmeste, man kan komme et symbol for det repræsentative demokrati]]
Ved '''repræsentativt demokrati''' forstås en ordning, hvor borgerne vælger et mindre antal folk (politikere) til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.
Fremgangsmåden ved udvælgelsen af disse repræsentanter og den måde, de udøver deres virke på, kan være uens fra land til land:
# i nogle lande har man et-kammer-parlamenter, i andre to-kammer-parlamenter;
# i nogle lande vælges kandidater ved simpel flertal i enkeltmandskredse, i andre er der flere repræsentanter pr. valgkreds og dermed større sikkerhed for, at mindretal også får en repræsentativitet, der nogenlunde modsvarer deres andel af stemmerne;
# spærregrænsen (mindsteandelen af stemmer for at blive repræsenteret) er uens fra land til land.
Kendetegnende er, at udvælgelsesmåden stort set altid hviler på tilstedeværelsen af "partier", det vil sige forsamlinger, der i de væsentligste spørgsmål deler synsmåde, og hvor man derfor kan være nogenlunde sikker på, at den kandidat (eller det parti), man stemmer på, også vil tilkendegive denne synsmåde, når spørgsmålene skal drøftes og afgøres.
== Svagheder ==
Det er indlysende, at denne form for "demokrati" er en nødløsning, idet der ikke er nogen sikkerhed for, at de af folket valgte repræsentanter også i alle henseender afspejler folkeviljen. Antallet og arten af de beslutninger, suveræniteten i et samfund skal træffe, er mange og sammensatte, og det er derfor ikke sikkert, at de folkevalgte repræsentanter i ethvert spørgsmål fuldt ud afspejler den samlede befolknings indstilling. For i nogen grad at råde bod herpå kan der for et givet emne foretages meningsmålinger for derved at give de folkevalgte indtryk af befolkningens stemning. Da de valgte politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at de i deres beslutninger vil tage hensyn til den stemning, der afspejler sig i sådanne meningsmålinger.
Line 6 ⟶ 17:
I ældre tid (for Danmarks vedkommende indtil omkring [[1964]]) var der en forholdsvis klar sammenhæng mellem de politiske partier og de samfundsgrupper, de repræsenterede. Partierne havde derfor en forholdsvis stor andel af "[[kernevælger]]e", det vil sige vælgere som stemte på samme parti fra valg til valg. Siden midten af 1960-erne er andelen af [[Marginalvælger|vælgere, der skifter parti fra valg til valg]] (engelsk: ''floating voter'') voksende, hvilket afspejler en situation, hvor det enten er de enkelte partiers kandidater eller er deres politik i en aktuel sag (der i visse tilfælde kan være årsagen til et valgs udskrivelse), der er udslagsgivende for vælgernes valg. Dette indebærer, at de enkelte partier kan opleve forholdsvis store udsving fra valg til valg, og det afspejler en situation, hvor partiernes evne til at afspejle befolkningens holdninger er voldsomt svækket.
== Nye partier ==
Der er gennem tiden oprettet stribevis af nye, undertiden kortvarige, partidannelser, hvilket på den ene side afspejler de "gamle" partiers manglende evne til at afspejle befolkningens holdninger, på den anden det repræsentative demokratis forsøg på (evne til) at tilpasse ændrede holdninger i befolkningen. Som eksempler på sådanne partier kan nævnes:
* [[Det radikale Venstre]],
* [[Danmarks Retsforbund]],
* [[Danmarks Kommunistiske Parti]],
* [[Socialistisk Folkeparti]],
* [[Liberalt Centrum]],
* [[Fremskridtspartiet]],
* [[Centrum-Demokraterne]],
* [[Kristeligt Folkeparti]],
* [[Venstresocialisterne]],
* [[Fælles Kurs]],
* [[Dansk Folkeparti]],
* [[Liberal Alliance]].
Nogle af disse partier har vist sig levedygtige også i længden, andre ikke.
== Voksende afstand mellem folket og dets repræsentanter ==
Siden 1970 har
]</ref>. Som eksempel på dette sidste kan nævnes den schweiziske folkeafstemning om forbud mod minareter i december 2009. Det er påfaldende, at den politiske reaktion fra de folkevalgte ''ikke'' var at ændre opfattelse og erkende, at de i det pågældende spørgsmål ikke var i overensstemmelse med befolkningsflertallet, men i stedet at tage skridt til at ''forhindre befolkningen i at give sin mening til kende ved folkeafstemninger'' ved simpelthen at forhindre disse<ref>"Folkeafstemninger står for skud i Schweiz" og "Det schweiziske konsensus-demokrati har problemer", ''Kristeligt Dagblad'' den 22. december 2009. Som et andet eksempel kan nævnes forslaget til ny EU-forfatning, der i 2005 blev forkastet ved to folkeafstemninger i henholdsvis Frankrig og Holland. Forfatningsudkastet blev (marginalt) ændret, men hverken vælgerne i Frankrig eller i Holland eller i nogen af de øvrige EU-lande (fraset Irland) fik lov til at stemme om det reviderede traktatforslag [http://www.youtube.com/watch?v=rvQp0E1UZxU&feature=related youtube: Europe - END OF NATIONS - Jens Peter Bonde]</ref>. Det er ligeledes påfaldende, at det netop er i spørgsmål om sikringen af samfundsmæssig homogenitet, at befolkningen og de folkevalgte repræsentanter har uens opfattelse.
|