Egtvedpigen: Forskelle mellem versioner

For ca. 3.300 år siden blev en 16-18 årig pige lagt i en gravhøj ved [[Egtved]], indsvøbt i kohud og dækket af et uldent tæppe. I en skål af birkebark havde hun fået en gæret frugtdrik, og hun havde en syl og et hårnet i en lille æske af lindebark.

Først i [[1921]] blev hun fundet. Det skete, da husmand [[Peter Platz]] ville fjerne de sidste rester af gravhøjen[[gravhøj]]en “Storhøj” ved Egtved, som lå på hans marker. Han stødte på den godt to meter lange [[egekiste]], der skulle vise sig at indeholde Egtvedpigen. Storhøj havde tidligere været en anselig gravhøj, men i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der efterhånden blevet gravet så meget væk, at den sidste del blev brugt til vinter­opbevaring af kartofler - indtil husmand Platz med sin skovl til sidst stødte på kisten. Han rejste i øvrigt selv en [[mindesten]], som stadig kan ses ved gravhøjen.

Egtvedpigen, der i dag ligger på [[Nationalmuseet]], omtales som et af Danmarkshistoriens bedst bevarede bronzealderfund, skønt pigens hud og kropsdele er helt borte. AllligevelAlligevel er fundet helt unikt, for pigens klædedragt var meget velbevaret.

Den normale kvindedragt i Egtvedpigens tid var praktisk, absolut tækkelig og indrettet til dagligt arbejde. Egtvedpigens tøj har ledt tankerne hen på både glædespige og slavinde - men i så fald havde man næppe ofret en gravhøj på hende, endsige ofret et barn. Undersøgelserne har vist, at barnet næppe kan have været Egtvedpigens eget, og man formoder derfor, at der er tale om et [[brændoffer]].

PåForfatteren forunderlig[[Anni visBrøgger]] har forfatterenpå Annidet Brøgger senestseneste suppleret de mere videnskabeligt baserede teorier om Egtvedpigen med sin helt egen version, oven i købet inspireret af en drøm. Hun har sandsynliggjort, at Egtvedpigen var en rituel sol- og frugtbarhedsdanser, som dansede til ære for solens livgivende stråler. Hendes teorier er i dag anerkendt og respekteret af Nationalmuseet, og Anni Brøgger optræder i øvrigt selv med et danseshow som Egtvedpigen.

Lige siden fundet har Egtvedpigen været genstand for videnskabelige undersøgelser, og Nationalmuseet har gennem årene påvist talrige interessante detaljer fra fundet. I 1990 blev der lavet en [[dendrokronologi|årringsdatering]] af hendes kiste som viste, at egetræet var blevet fældet i sommeren [[1370 f.kr.]], og en dendrokronologisk aldersbestemmelse af egekisten har vist, at hun blev bisat år 1357 f.Kr. Drikken i hendes birkeskål har formentlig været fremstillet af [[hvede]], [[tyttebær|tytte-]] eller [[tranebær]], samt [[honning]] og [[porse]]. Desuden har en røllikeblomst[[røllike]]blomst, fastklemt mellem kiste og låg, afsløret at begravelsen har fundet sted om sommeren.

Billeder og yderligere info på
*[http://www.pdfnet.dk PDFnet.]