Atomkerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2) (robot Tilføjer: zh-min-nan:Goân-chú-hu̍t
linkspec
Linje 4:
Antallet af protoner i en kerne fastlægger [[grundstof]]fet, mens antallet af neutroner bestemmer hvilken [[isotop]] af det pågældende grundstof der er tale om. [[Alkymi]]sternes gamle drøm om at omdanne [[bly]] til [[guld]] ad [[kemi]]sk vej var således dømt til at mislykkes. Grundstofomdannelse forudsætter kerneomdannelse, men kemiske reaktioner involverer alene elektronerne i kappen. I vore dage er det faktisk muligt at skabe guld af lettere kerner ved neutronbeskydning – herved eftergøres de kerneprocesser som forløber under en [[supernova]] – men udgiften overstiger langt udbyttet.
 
Kernen bindes sammen af den [[stærk kernekraft|stærke kernekraft]], som virker mellem [[kvark (fysik)|kvarker]]. [[Kernefysisk bindingsenergi|Bindingsenergi]]en per nukleon er bestemmende for hvor stabil kernen er. De mest stabile kerner er isotoper af [[jern]], [[nikkel]] og [[kobolt]]. I store kerner formår den kortrækkende stærke kernekraft ikke at overvinde den langtrækkende elektriske frastødning mellem protonerne, og kernerne bliver derfor ustabile; de henfalder, dvs. omdannes til mere stabile kerner under udsendelse af [[ioniserende stråling]], og kaldes derfor [[radioaktiv]]e. En oversigt over stabile og ustabile kerner og deres henfaldsmåde kaldes et kernekort.
 
Nukleoner er i lighed med elektroner udstyret med et indre [[impulsmoment]] som kaldes et [[Spin (fysik)|spin]]. I grundtilstanden afgøres kernens spin alene af hvor mange protoner og neutroner den indeholder. Analogt til [[ekscitation]] af atomer kan man anslå kerner, dvs. hensætte dem i en spintilstand med højere energi end i grundtilstanden. Kernerne skaffer sig efterfølgende af med overskudsenergien ved at udsende [[gammastråling]]. Pga. spinnet bærer de fleste kerner tilfælde endvidere et magnetisk moment, og de kan derfor vekselvirke med et ydre magnetfelt, hvilket bl.a. udnyttes ved [[NMR]]-skanning.