Åbn hovedmenuen

Ændringer

151 bytes fjernet ,  for 8 år siden
Det var ikke klart hvornår det drejede sig om Malaysia eller Malayahalvøen.
** {{flagikon|Kejserriget Japan}} [[25. armé (Japan)|3. luftdivision]]
* {{flåde|Kejserriget Japan}}
| tab1 = 2.000 dræbt<br />5.000 såret<br />80.000 tilfangetaget<ref>Under hele den malayiskemalaysiske kampagne mistede 7.500 allierede mændmand livet, 10.000 såret og omkring 120.000 blev taget til fange.</ref>
| tab2 = 1.713 dræbt<br />2.772 såret<ref name="Smith">{{kilde bog |efternavn=Smith |fornavn=Colin |titel=Singapore Burning: Heroism and Surrender in World War II |udgiver=Penguin Group |år=2006 |id=ISBN 0-14-101036-3 |sprog=engelsk}}</ref>
| noter =
{{Sydøstasiatiske operationsområde}}
{{Slaget om Singapore}}
'''Slaget om Singapore''' blev udkæmpet i det [[sydøstasiatiske operationsområde]]Sydøstasien under [[2. verdenskrig]], da [[Kejserriget Japan]] [[Invasion|invaderede]] [[de allieredeAllierede]]s fæstning i Singapore. Singapore var den største britiske militærbase i [[SydøstasienFjernøsten]] og fik tilnavnet "[[Singapore i Straits Settlements|Østens Gibraltar]]". Kampene i Singapore varede fra den [[8. februar]] [[1942|8.]] til den [[15. februar]] [[1942]].
 
Det resulterede i Singapores fald til japanerne, og den største [[Kapitulation|overgivelse]] af britisk-ledede militære personeltropper i deres historiehistorien.<ref name="Smith"/> Omkring 80.000 [[Storbritannien|britiske]], [[Australien|australske]] og [[Britisk Indien|indiske]] troppersoldater blev [[krigsfange]]r, og sluttede sig til de 50.000 der var taget til fange af japanerne i den [[Slaget om Malaya|malayiskemalajiske kampagne]]. Storbritanniens premierminister [[Winston Churchill]] kaldte dendet forsmædelige fald af Singapore til japanerne den "værste katastrofe" og "største kapitulation" i britisk historie.
 
== Baggrund ==
Japan valgte at invadere [[Malayahalvøen|Malaya]], fordi de havde brug for de værdifulde naturressourcer i Malaya, som kunne gøres nyttige i Stillehavskrigen mod [[de allieredeAllierede]], pga. handelssanktionerne, der var udstedt af [[de Allierede]] (som et svar på japanernes fortsatteinvasion handlinger iaf Kina).<ref>Thompson, s. 92–94.</ref> Singapore, mod syd, var forbundet til Malaya via [[Johor-Singapore Causeway]]. Japanerne så dette, som en port, der kunne bruges som et afsæt mod andre allierede interesser i området, og for at styrke de invaderede områder.
 
Japanerne ville også fjerne dem i Singapore, der støttede Kina i den [[2. kinesisk-japanske krig]]. De etniske [[hankineser]]e i MalayaMalaysia og Singapore havde gennem finansielle og økonomiske midler støttet kineserne i deres forsvar mod japanerne. Støtten blive ramt af splittelse, fordi støtten blev fordelt mellem de stridende parter i den igangværende [[kinesiske borgerkrig]]. På trods af [[Xi'an-episoden]], der angiveligt havde forenet både det regerende [[Kuomintang|Kuomintang-parti]] og [[Kinas kommunistiske parti]] mod japanerne, var kampe mellem dem stadig almindeligt. Midlerne blev yderligere opdelt, da nogle blev brugt til humanitær nødhjælp til den kinesiske civilbefolkningencivilbefolkning ud over støtten til Kuomintang og det kommunistiske parti. En sådan støtte havde bidraget til forsinkelsen af den japanske fremrykningefremrykning i Kina. [[Tan Kah Kee]] var en fremtrædende filantrop i det singaporeanskeSingapores kinesiske samfund, og var en stor finansiel bidragyder, med mange hjælpeaktioner organiseret i hans navn. Støtte til Kina fra befolkningen i Singapore i dens forskellige former blev en del af Kejserriget Japans ''[[casus belli]]'' til at angribe Singapore gennem Malaya.
 
== Invasionen af Malaya ==
{{hovedartikel|Slaget om Malaya}}
{{Singapores historie}}
Den [[25. armé (Japan)|japanske 25. armé]] invaderede [[Britisk Malaya|Malaya]] fra [[Fransk Indokina|Indokina]], og rykkede ind i det nordlige MalayaMalaysia og [[Thailand]] ved [[Amfibiekrigsførelse|amfibieangreb]] den [[8. december]] [[1941]]. Det var næsten samtidig med det japanske [[Angrebet på Pearl Harbor|angreb på Pearl Harbor]], der var ment til at afskrækkeforhindre USA fra at gå ind i Sydøstasienkrigen. Japanske tropper i Thailand tvang den thailandske regering til at lade japanerne bruge thailandske militærbaser fortil invasionen af andre lande i Sydøstasien og gik derefter gik over den [[thailandsk-malaysiske grænse]] for at angribe MalayaMalaysia. På dette tidspunkt, begyndte japanerne at foretage strategiske [[Bombningen af Singapore|bombninger af steder over hele Singapore]], og luftangreb blev udført mod Singapore fra dette tidspunkt, selv om [[Antiluftskyts|luftværnsild]] holdt de fleste af de japanske bombefly fra totalt at ødelægge øenkolonien, så længe der var ammunition nok.
 
Den japanske hær mødte modstand i det nordlige Malaya af [[III Corps (India)|''III Corps'']] fra den [[British Indian Army|indiske hær]], og flere bataljoner[[bataljon]]er fra den [[British Army|britiske hær]]. Selv om det 25. armé var i undertal mod de allierede styrker i Malaya og Singapore, koncentrerede de japanske ledere deres styrker. Japanerne var overlegne i [[tæt luftstøtte]], [[Kampvogn|tanks]], koordination, [[Militær taktik|taktik]] og erfaring. Desuden lodblev britiske styrker sig gentagne gange bliveudsat bagholdsangrebetfor bagholdsangreb, ifordi dende trotroede - trods gentagne flankerende angreb af japanerne - at den malaysiske jungle var ufremkommeligeufremkommelig. DetJunglen var efterhånden omdannet til fremkommelige [[Latex|gummiplantager]]. Den [[kejserlige japanske hærhærs luftvåben]] var mere talrig, og bedre trænet end deres modstandere, medder kun havde fået tildelt uøvede piloter og ringe allieret udstyr, der stadig var itil Malaya, Borneo og Singapore. DeresJapanernes overlegne jagerfly, især [[Mitsubishi A6M Zero]], hjalp japanerne med at få [[luftherredømme]]t. De allieredeAllierede havde ingen [[kampvogn]]e, kun nogle få [[pansrede køretøj]]er, som satte dem i en alvorlig underlegenhed.
 
[[Slagskib]]enet [[HMS Prince of Wales (1939)|HMS ''Prince of Wales'']] og [[HMS Repulse (1916)|HMS ''Repulse'']] og fire [[destroyer]]e (''Force Z'') nåede Malaya, før japanerne begyndte deres luftangreb. Denne styrke blev anset for at være en afskrækkelse for japanerne. Men japanske fly, [[Sænkning af Prince of Wales og Repulse|sanksænkede de store skibe]], og efterlod den malayiskemalajiske østkyst ubeskyttet og tillod den japanerne at fortsætte deres [[Amfibiekrigsførelse|amfibielandgange]].
[[Fil:Singapore causeway blown up.jpg|left|thumb|Udsigten over den spræntesprængte bro mellem Singapore og MalayaMalaysia, med et synligt hul i midten, der forsinkede den japanske krydsning af vandet i over en uge til den [[8. februar]].]]
Japanske styrker isolerede, omringede og tvang indiske enheder, der forsvareforsvarede kysten, til at overgive sig hurtigt. De rykkede ned af [[Malayahalvøen]] og overvældende forsvarnedeforsvarerne, på trods af numeriskenumerisk underlegenhed. De japanske styrker brugte også [[cykelinfanteri]] og lette tanks der tillod hurtig fremrykning gennem "[[jungle]]n".
 
Selv om flere allierede enheder, heriblandt nogle fra den [[8th Division (Australien)|australske ''8th Division'']], sluttede sig til kampagnen, forhindrede japanerne de allierede styrker fraat omgrupperingomgruppere. De japanske styrker indtog byer og rykkede frem mod Singapore. Byen var et ankercentral for driften af [[ABDACOM|American-British-Dutch-Australian Command]] (ABDACOM), den første [[De Allierede|allierede]] fællesfælleskommando kommando afi 2. verdenskrig. Singapore kontrollerede også den vigtige sejlrute mellem det [[Indiske Ocean]] og [[Stillehavet]].
 
Den [[31. januar]] forlod de sidste allierede styrker MalayaMalaysia og allierede ingeniører[[ingeniørtropper]] sprængte [[Johor Causeway|-broen]], der forbinede forbinderforbandt [[Johor]] og Singapore. Japanske infiltratoreagenter - mange forklædt som singaporeanske civile - krydsede Johorstrædet i oppustelige gummibåde kort tid efter.
 
== Forberedelserne ==
[[Fil:Singapore map 1942.jpg|325px|thumb|Singapore i starten af februar 1942: fordelingen af de allierede landstyrker er med rød. DeDen vigtigste nord-syd transportkorridor, der dannes af Woodlands Road og jernbanen, derog forbinder byens centrum (i sydøst) og [[Johor–Singapore Causeway|The Causeway]] (centralt nord), er den sorte linje, der løber gennem midten af øen. [[Sarimbun]] er i det nordvestlige hjørne af øen; [[Bukit Timah]] ligger tæt på centrum ved trafikkorridoren; [[Pasir Panjang]] ligger mellem byens centrum og det sydvestlige hjørne af øen og "Jurong Line" er de parenteslignende linjer i rødt, lige vest for Woodlands Road.]]
I ugerne forud for invasionen, led de allierede styrker af en række både underkuet og åbent forstyrrendeødelæggende uenighed blandt sinede øverste chefer,<ref>Thompson, s. 103–130.</ref> samt pres fra den [[Australiens premierministre|australske premierminister]], [[Robert Menzies]].<ref>Thompson, s. 60–61.</ref> Generalløjtnant [[Arthur Percival]], chef for garnisonen, havde 85.000 soldater, svarende, på papiret, til lidt over fire [[Division (militær)|divisioner]]. Der var omkring 70.000 frontlinjetroppersoldater i felten fordelt på 38 infanteribataljoner - 13 britiske, 6 australskaustralske, 17 indiske og 2 malaysiske - og 3 maskingeværsbataljoner. Den nyankomne [[British 18th Infantry Division|britiske ''18. infanteridivision'']] under generalmajor [[Merton Beckwith-Smith]] var ved fuld styrke, men manglede erfaring og relevant uddannelsetræning, de fleste af de øvrige enheder var undermandetunderbemandet, et par var lagt sammen på grund af store tab, som følge af [[Slaget om Malaya|kampagnen på fastlandet]]. De lokale bataljoner havde ingen erfaring og i nogle tilfælde ingen træning.<ref>{{kilde www |titel={{en sprog}} The Malayan Campaign 1941 |url=http://orbat.com/site/history/historical/malaysia/malayan1941.html |besøgsdato=[[7. december]] [[2005]]}}</ref>
 
Percival gav generalmajor [[Gordon Bennett]]s to brigader fra den australske [[8. division (Australien)|australske ''8th Division'']] ansvaret for den vestlige del af Singapore, herunder de vigtigste invasionspunkter i den nordvestlige del af øen. Dette var mest [[mangrove]]sump og jungle, delt af floder og åer. I hjertet af det "vestlige område" var [[Tengah Air Base|RAF Tengah]], Singapores største flyveplads på det tidspunkt. Den australske ''22nd Brigade'' blev tildelt en 16 km bred sektor i vest, og den ''27th Brigade'' havde ansvaret for en 3.650 m zone lige vest for Causeway. Infanteriets stillinger blev forstærket af den nyligt ankommet australske ''2/4th Machine-Gun Battalion''. Også under Bennetts kommando blev den [[44th Infantry Brigade (Indien)|indiske 44th Infantry Brigade]] tildelt.
 
Det [[III Corps (Indien)|indiske 3. korps]] under generalløjtnant Sir [[Lewis Heath]], herunder den indiske [[11th Infantry Division (Indien)|11. infanteridivision]] (generalmajor [[Berthold Wells Key|B. W. Key]]), den britiske ''18th Division'' og [[15th Infantry Division (Indien)|15. infanteridivision]], blev tildelt den nordøstlige sektor, der blev kendt som "Northern Area". Det omfattede flådebaseflådebasen ved [[Sembawang]]. "Southern Area", herunder de største byområder i den sydøstlige del, var under kommando af generalmajor [[Frank Keith Simmons]]. Hans styrker bestod af omkring 18 bataljoner, herunder den [[1. infanteribrigade (Malaysia)|malaysiske 1. infanteribrigade]], [[Straits Settlements Volunteer Force]]-brigaden og den indiske [[11th Infantry Brigade (Indien)|11. infanteribrigade]].
 
Fra luftrekognoscering[[rekognosceringsfly]], spejdere, spioner og højtliggende landhøjdedragene på den anden side af strædet, såsomherunder Sultanen af Johors palads, fik general [[Tomoyuki Yamashita]] og hans stab, indgående kendskab til de allieredesallierede stillinger. Fra den [[3. februar]] blev de allierede blevAllierede angrebet af japansk artilleri.
 
[[Fil:Coastal defence gun at Singapore.jpg|thumb|150px|En af Singapores 15-inch kystkanonerkystartilleri rejstklar til skydning.]]
 
Japanske luftangreb på Singapore blev intensiveret over de næste fem dage. Luft- og artilleribombardementer, forstyrrede alvorligt kommunikationen mellem allierede enheder og deres ledere, og påvirkede forberedelserne til forsvaret af øen.
 
Singapores berømte [[BL 15 inch Mk I-flådekanon|store-kaliber kystkanoner]] - som inkluderede et batteri af tre 15-tommer (381 mm) kanoner og en med to 15-tommer (381 mm) kanoner - blev for det meste forsynet med panserbrydende (AP) granater og få højeksplosive (HE) granater. AP-granaterne var designet til at trænge ind i skroget på tungtsvært pansrede krigsskibe og var ineffektive mod landtropper. Det siges ofte, at kanonerne ikke kunne skyde på de japanske styrker, fordi de var blevet konstrueret til at vende mod syd, men det var ikke tilfældet, selvom manglen på HE-ammunition var en fejl af samme slags og muligvis på grund af den overbevisning, at en invaderende hær ikke kunne komme fra nord. Selvom de var placeret for at skyde på fjendtlige skibe mod syd, kan de fleste af kanonerne dreje mod nord, og de åbnede ild på angriberne. Militære analytikere anslog senere, at hvis kanoner havde været velforsynet med HE-granater denville de japanske angriberne villeangribere have lidt store tab, men invasionen ville ikke have været forhindret alene af denneden mådegrund.
 
Yamashita havde lidt over 30.000 mand fra tre divisioner: Den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]] under generalløjtnant [[Takuma Nishimura]], den [[5. division (Japan)|5. division]] under generalløjtnant [[Takuro Matsui]] og den [[18. division (Japan)|18. division]] under generalløjtnant [[Renya Mutaguchi]]. Eliteenheder fra dende Kejserligekejserlige gardegardeenheder enheder, inkludereinkluderede en let kampvognsbrigade.
 
== JapanskeJapansk landgang ==
[[Fil:Sarimbun battle.jpg|right|thumb|Kort over den japanske landgang på Singaporeøen.]]
{{hovedartikel|Slaget om Sarimbun Beach}}
Sprængningen af broen forsinkede det japanske angreb i over en uge. Kl.Klokken 20:30 den [[8. februar]], åbnede australske maskinegærsværskyttermaskingeværskytter ild mod fartøjer, der transporterede den første bølge af 4.000 troppersoldater fra det 5. og 18. division til Singaporeøen. Japanerne [[Slaget om Sarimbun Beach|angreb Sarimbun Beach]], i den sektor, der var kontrolletkontrolleret af den australske ''22nd Brigade'' under brigadegeneral [[Harold Taylor (soldat)|Harold Taylor]].
 
Voldsomme kampe rasede hele dagen, men i sidste ende betød de voksende japanske styrker - og overlegenhed i deres artilleri, fly og militære efterretninger - at de begyndte at tage rykke mod sejrindvirkning. I den nordvestlige del af øen, udnyttede de hullerne i de tyndt bemandede allierede linjer såsom floder og åer. Ved midnat havde de to australske brigader mistet kommunikationkontakten med hinanden, og ''22nd Brigade'' blev tvunget til at trække sig tilbage. Omkring kl. 1 gik yderligere japanske styrker i land på den nordvestlige del af øen og detde sidste australske reserver gik ind i kampen. Mod daggry den [[9. februar]] blev dele af ''22nd Brigade'' indtagetløbet over ende eller omringet, og [[2/18th Australian Infantry Battalion]] havde mistet mere end halvdelen af dens styrkerstyrken.
 
== Luftkrigen ==
[[Fil:BrewsterBuffalosMkIRAAFSingaporeOctober1941.jpg|thumb|[[Brewster Buffalo]]-kampfly i [[Sembawang Air Base|Sembawang Airfield]].]]
LuftstøtteDen britiske luftstøtte blev leveret af kun ti [[Hawker Hurricane]]-jagerfly fra [[RAFRoyal Air Force]] [[No. 232 Squadron RAF|No. 232 Squadron]], som varhavde baseretbase[[Kallang Airport|Kallang Airfield]]. Dette skyldtes at [[Tengah Air Base|Tengah]], [[Seletar Airport|Seletar]] og [[Sembawang Air Base|Sembawang]] var inden for rækkevidde foraf japansk artilleri ved [[Johore Bahru]]. Kallang Airfield var den eneste operationelleoperative flyveplads tilbage. De overlevende eskadriller[[eskadrille]]r blev trukket tilbage i januar for at styrke [[Hollandsk Ostindien]].
 
Denne jagerflystyrke klarede sig dog betydeligt godt, men var i undertal og ofte udkonkurreret af de japanske [[A6M Zero]]&nbsp;– derog led alvorlige tab, både i luften og på jorden i løbet af februar.
 
Den [[8. december]] blev Singapore udsat for et [[Strategisk bombning|luftbombardement]] for første gang af langtrækkende japanske fly, såsom [[Mitsubishi G3M]] ''Nell'' og [[Mitsubishi G4M]] ''Betty'', der havde basbase i det japansk-besatte [[Indokina]]. Efter dette første raid, ophørte de japanske bombningernebombninger resten af december, og blev først genoptaget den [[1. januar]] 1942.
 
[[Fil:Japanese air raid on singapore - February 8 1942.jpg|left|thumb|Brandmænd kæmper mod flammer som følge af et japansk luftangreb den [[8. februar]] 1942.]]
 
I løbet af december blev 51 Hurricane Mk II-jagere sendt til Singapore, med 24 piloter, kernernesamlet oi fem eskadriller. De ankom den 3. januar 1942, på et tidspunkt hvor Buffalo-eskadriller var blevet overvældet. No. 232 Squadron blev dannet, og [[No. 488 Squadron RNZAF]], en Buffalo-eskadrille konverteret til Hurricanes. 232 Squadron blev operationeltoperativ den 20. januar og ødelagdenedskød tre Ki-43S den dag,<ref>Cull, Brian and Sortehaug, Brian and Paul. ''Hurricanes Over Singapore: RAF, RNZAF and NEI Fighters in Action Against the Japanese Over the Island and the Netherlands East Indies, 1942''. London: Grub Street, 2004. (ISBN 1-904010-80-6), pp. 27–29. Note: 64 Sentai lost three Ki-43s and claimed five Hurricanes.</ref> med tabet af tre Hurricanes. Men ligesom Buffalos før dem, begyndte Hurricanes at lide alvorlige tab i de intense luftkampe.
 
I perioden [[27. januar]] - [[30. januar]], ankom yderlig 48 Hurricanes (Mk IIA) med No. 226 Group (fire eskadriller) på hangarskibet [[HMS Indomitable (R92)|HMS ''Indomitable'']], hvorfra de fløj til lufthavne med kodenavne P1 og P2, tæt [[Palembang]], [[Sumatra]] i [[Hollandsk Ostindien]]. De forskudte ankomstankomster af Hurricanes, sammen med utilstrækkelige varslingssystemer, betød, at japanerne var i stand til at bombe en stor del af Hurricanes på jorden i Sumatra og Singapore.
 
[[Fil:Hurricane singapore.jpg|thumb|MalajiskeMalaysiske civile går forbi en nedskudt [[Hawker Hurricane]] den 8. februar, langs [[East Coast Park Service Road|East Coast Road]].]]
 
Om morgenen den 8. februar, fandt en række dueller sted over [[Slaget om Sarimbun Beach|Sarimbun Beach]] og andre vestlige områder. I det første møde, scramblede de sidste ti Hurricanes fra Kallang Airfield for at imodgå en japansk formation af omkring 84 fly, der fløj fra Johor for at give luftdækkeluftstøtte til deres invastionsstyrkeinvasionsstyrke. I to udfaldangreb skød Hurricanes seks japanske fly ned for selv at tabemiste en af deres egne. De fløj tilbage til Kallang halvvejshalvt genneminde i kampen, skyndte sigfor at tanke op, og vende tilbage til kampen.<ref>{{cite web | title=Hawker Hurricane shot down on 8 February 1942 | url=http://www.j-aircraft.com/captured/capturedby/hurricane/captured_hurricane.htm
| accessdate=August 11, 2007 | dateformat=mdy }}</ref>
Luftslaget gik på over øen for resten af dagen, og ved mørkets frembrud var det klart, at med de få maskinerfly Percival havde tilbage, kunne Kallang ikke længere benyttes som base. Med sin godkendelse blev de resterende Hurricanes trukket tilbage til Palembang, Sumatra, og Kallang blev blot en avanceretfremskudt landingsplads. Ingen allierede fly blev set igen over Singapore, og japanerne havde fuld kontrol over luftrummet.<ref>Percival's ''Despatches''</ref>
 
Om aftenen den [[10. februar]], beordrede general [[Archibald Wavell]] at alt resterende allieret luftpersonelflypersonel skulle flyttestrækkes tilbage til Hollandsk Ostindien. På dette tidspunkt var Kallang Airfield varfuldtfyldt med bombekratere, at den ikke længere var brugbar.
 
== Anden dag ==
Efter at antage,have antaget at yderligere landingerlandgange ville forekomme i nordøstlignordøst, valgte Percival ikke at forstærke den 22. brigade. Den [[9. februar]] gik japanerne i land i sydvest, hvor de stødte på [[44th Indian Infantry Brigade]]. Allierede enheder blev tvunget til at trække sig længere mod øst. Bennett besluttede at danne en sekundær defensiv linje, der er kendt som "Jurong Line", omkring Bulim, øst for Tengah Airfield og lige nord for [[Jurong]].
 
Brigadegeneral [[Duncan Maxwell]]s australske 27. brigade, mod nord, mødte ikke nogen japanske overgrebangreb indtil den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]] gik i land kl. 22:00 d. 9. februar. Denne operation gik meget dårligt for japanerne, der led store tab fra australske morterer[[mortér]]er og maskingeværer, og fra afbrænding af olie, som var blevet skyllet ud i vandet. Et lille antal gardergardere nåede kysten og opretholdte et svagt [[brohoved]].
 
Ledelses- og kontrolproblemerFøringsproblemer skabte yderligere revner i de allieredesAllieredes forsvar. Maxwell var klar over, at den 22. brigade var under stigende pres, men var ude af stand til at kontakte Taylor og var på vagt over for omringning. På trods af sin brigades succes&nbsp;– og i strid med ordrer fra Bennett - beordrede Maxwell den til at trække fra [[Kranji]] i det centrale nord. De allieredeAllierede mistede dermed kontrollen over strandene der stødte op mod vestsiden af Causeway.
 
== Japansk gennembrud ==
Åbningen ved Kranji gjorde det muligt for pansrede enhederpanserstyrker fra den Kejserlige garde at gå i land dér uden modstand. Kampvogne med flydeudstyr blev slæbt tværs over strædet og rykkede hurtigt mod syd, langs [[Woodlands Road, Singapore|Woodlands Road]]. Dette tillod Yamashita at undgå den 22. brigade på Jurong Line, samt den 11. indiske division på flådebasen. Men det lykkedes ikke for den Kejserlige garde at gribe chancen fortil at rykke ind i byens centrum.
 
Om aftenen den 10. februar, telegraferetelegraferede den britiske premierminister [[Winston Churchill]], til Wavell:
 
{{citat|Jeg tror, du burde indse den måde vi ser på situationen i Singapore. Det er oplyst til staben af C.I.G.S. [Chef for det kejserligeImperiets generalstab, general [[Alan Brooke]]], at Percival har over 100.000 [sic] mænd, hvoraf 33.000 er britiske og 17.000 australske. Det er tvivlsomt, om japanerne har så mange på hele den [[Malayahalvøen|malaysiske halvø]]... Under disse omstændigheder skal forsvarereovergår overgåforsvarerne de japanske styrker, som har krydset stræderstræderne, og i et godtudkæmpet anfægtede kampslag skal de ødelæggenedkæmpe dem. Der skal på dette tidspunkt ikke tænktes på at redde tropper eller skåne befolkningen. Dette slag skal kæmpes til den bitre ende for enhver pris. Den [[18th Infantry Division (Storbritannien)|18. division]] har en chance for at gøre sit navn kendt i historien. KommandanterAnførere og højtstående officerer bør dø med deres tropper. Det britiske imperium og den britiske hærs ære er på spil. Jeg stoler på dig i ikke at viseudvise nogen nådeform tilfor svaghed i enhver form. Med [[Østfronten under 2. verdenskrig#Sovjets modoffensiv: Vinteren 1941|russerne der kæmper som de ergør]], og amerikanerne der er så [[Slaget om Filippinerne (1941-42)|stædigstædigt holder Luzon]], er hele vores lands omdømme og vores race involveret. Det forventes, at hver enhed vil blive bragt i tæt kontakt med fjenden, og kæmpe den ud&nbsp;...<ref>''The Second World War''. Vol. IV. By Winston Churchill.</ref>}}
 
Wavell fortalte efterfølgende Percival, at landstyrkerne ville kæmpe til enden, og at der ikke bør være en generel overgivelse i Singapore.<ref name="Smith" />
 
{{citat|Mit angreb på Singapore var et bluff&nbsp;– et bluff der virkede. Jeg havde 30.000 mænd og de var flere end os, mere end tre til en. Jeg vidste at hvis jeg skulle kæmpe i lang tid forom Singapore, så vilville jeg blive slået. Det er grunden til overgivelse skulle være enmed gangdet samme. Jeg var meget bange hele tiden, overbange for at briterne ville opdage vores talmæssige svaghedunderlegenhed og manglende forsyninger og tvinge mig til katastrofale gadekampene[[bykamp]]e.|[[Tomoyuki Yamashita]] <sub>Shores 1992, s. 383.</sub>|align=right|citatbredde=35px}}
 
Den 11. februar, vel vidende, at de japanske forsyninger løbvar faretruende lavtsmå, besluttede Yamashita at bluffe, og opfordrede Percival til at "opgive denne meningsløse og desperate modstand". På dette tidspunkt var den 22. brigades kampstyrkkampstyrke - der havde mødt hovedparten af det japanske angreb - blevet reduceret til nogle få hundrede mænd. Den japanskeJapanerne havde erobret det [[Slaget om Bukit Timah|Bukit Timah-området]], herunder det meste af de allieredesAllieredes ammunition og brændstof ogsamt kontrollen over den vigtigste vandforsyning.
 
Den næste dag blev de allierede linjer stabiliseret omkring et lille område på den sydøstlige del af øen og det lykkedes dem at stoppe flere japanske angreb. Andre enheder, herunder ''[[1st Malaya Infantry Brigade]]'', havde sluttet sig til. En malaysisk deling, ledet af løjtnant [[Adnan bin Saidi]], holdt japanerne i to dage i [[slaget ved Pasir Panjang]]. Hans enhed forsvarede [[Bukit Chandu]], et område der omfattede et stor allieret ammunitionsdepot. Adnan blev henrettet af japanerne efter hans enhed blev løbtløbet over ende.
 
Den 13. februar, mens de allieredeAllierede stadig tabte terræn, rådede højtstående officerer Percival, at overgive sig af hensyn tilfor at minimere de civile tab. Percival afviste, men uden held anmodede han om tilladelse til at overgive fra hans overordnede.
 
Den samme dag henrettede militærpoliti en dømt britisk forræder, kaptajn [[Patrick Stanley Vaughan Heenan|Patrick Heenan]], som havde været enforbindelsesofficer Air Liaison Officer medtil den indiske hær.<ref>{{kilde www |url=http://www.abc.net.au/4corners/specials/noprisoners/viewpoints/elphick.htm |titel={{en sprog}} Peter Elphick, 2001, "Cover-ups and the Singapore Traitor Affair" |besøgsdato=[[5. marts]] [[2007]]}}</ref> Den japanske militære efterretningstjeneste havde rekrutteret Heenan før krigen, og han havde brugt en radio til at hjælpe dem med at angribe allierede flyvepladser i det nordlige Malaya. Han var blevet arresteret den 10. december og sat for en krigsret i januar. Heenan blev skudt på [[Keppel Harbour]], på den sydlige side af Singapore, og hans lig blev derefter kastet i havet.<ref name="Smith" />
 
Den efterfølgende dag kæmpede de resterende allierede enheder videre, mens de civile tab steg, da en million mennesker fyldte områderne der stadig var under de allieredesallieret kontrol. Samtidig intensiveredeintensiveredes artilleri- og luftbombningerluftbombardementerne. Civile myndigheder begyndte at frygte, at vandforsyningen ville slippe op.
 
== Alexandra Hospital-massakren ==
[[Fil:Alexandria Hosp plaque.jpg|thumb|135px|right|En mindeplade til minde om massakren og udvidelse af hospitalets historie efter krigen.]]
Omkring kl. 13:00 den 14. februar rykkede japanske soldater frem i retning af [[Alexandra Hospital|Alexandra Barracks Hospital]].<ref>Thompson, s. 476.</ref> En britisk løjtnant, der fungerede som en udsendingparlamentær med et hvidt flag, henvendte sig til de japanske styrker, men blev stukket ihjel med bajonetter[[bajonet]]ter.<ref>Thompson, s. 477.</ref> Efter japanske tropper gik ind i hospitalet, blev en række patienter, herunder dem, der gennemgik operationer på det tidspunkt, blev dræbt sammen med læger og sygeplejersker.<ref>Thompson, s. 476–478.</ref> Den følgende dag blev omkring 200 mandlige ansatte og patienter, som havde været samlet og bundet den foregående dag,<ref>Thompson, s. 477–478.</ref> mange af dem sårede, beordret til at gå omkring 400 meter til et industriområde. Enhver, der faldt på vejen blev dræbt af [[bajonet]]terbajonetter. Mændene blev tvunget ind i en serie af små, dårligt ventilerede rum og blev lukket inde natten over [[Dehydrering|uden vand]]. Nogle døde i løbet af natten som følge af deresdenne behandling.<ref>Thompson, s. 478.</ref> Resten blev dræbt med bajonetter den efterfølgende morgen.<ref>{{kilde www |titel={{en sprog}} Alexandra Massacre |url=http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm |besøgsdato=[[7. december]] [[2005]] |arkivurl=http://web.archive.org/web/20051018131718/http://www.nesa.org.uk/html/alexandra_massacre.htm <!-- Bot retrieved archive --> |arkivdato=18. oktober 2005}}</ref>
 
Menig Haines, fra Wiltshire Regiment, havde været på hospitalet, pga. [[malaria]]. Han skrev en fire-siders dagbog om massakren, som blev solgt af hans datter, ved en privat auktion i 2008.<ref>Daily Express, [[14. august]] [[2008]]</ref> Menig Haines beskrev, hvordan japanerne ikke mente dem, der var svage, sårede eller som havde overgivet sig, var værdigværdige til at leve. Efter at have overgivet sig, blev personalet beordret til at gå ned af en korridor, hvor sergent Rogers blev stukket med bajonetter to gange i ryggen og en anden officer, kaptajn Parkinson, blev stukket med bajonetter gennem halsen. Andre dræbte omfattede kaptajn Heevers og menig Lewis. Kaptajn Smiley og menig Sutton blev stukket med bajonetter, men overlevede ved at spille død. Mange, der ikke var blevet fanget i det lille rum i det industrielle områdeindustriområdet blev systematisk taget væk i små grupper og stukket ihjel med bajonetter eller macheteretfik tilhugget dødenhovedet af. Dette fortsatte i 24 timer, der efterlod 320 mænd og én kvinde død. Dem, der mistede livet var blandt andet en korporal fra [[Loyal Regiment]], der blev spuddetspiddet på operationsbordet, og endda en japansk fange, der måske blev forvekslet med en [[Gurkha]].
 
Der var kun fem kendte overlevende, herunder George Britton (1922-2009) fra [[East Surrey Regiment]],<ref>George Britton, personal recollection 2009</ref> og menig Haines, også Hugo Hughes, som mistede sit højre ben, og George Wort, der mistede en arm, begge fra det [[Malaysiske regiment]].<ref>Hugo Hughes' krigsdagbog, skrevet i Changi</ref> Der kan have været andre. Menig Haines' dagbog kom først ud i verden efter hans død. Overlevende var så traumatiserettraumatiserede, at de sjældent talte om deres prøvelser.
 
Efter 3 dage uden mad eller drikke, blev dem der ikke kunne gå, taget til [[Changi]] på trillebøre og vogne, da der ikke var motoriserede motor-køretøjer til rådighed
 
Alexandra Hospital var også kendt som [[British Military Hospital, Singapore]] (Det Britiske Militærhospital, Singapore) under krigen.
 
== Singapores fald ==
[[Fil:BritishSurrender.jpg|thumb|left|Generalløjtnant Yamashita (siddende, i midten) slår i bordet med sin knytnæve for at understrege hans betingelser&nbsp;- ubetinget overgivelse. Generalløjtnant Percival sidder mellem hanssine officerer, med hans knyttedeknyttet håndnæve ved munden.]]
 
Om morgenen på det [[Kinesisk nytår|kinesiske nytår]], den [[15. februar]], havde japanerne brudt igennem den sidste forsvarslinje og de allieredeAllierede var ved at løbe tør for mad og ammunition. Anti-luftskytskanonerAntiluftskytskanoner var også løbet tør for ammunition og var ude af stand til at slå yderligere japanske luftangreb tilbage, der truede med at forvolde store tab i byens centrum. Plyndring og desertation[[desertering]]er af allierede tropper førte til yderligere kaos i byens centrum.<ref name="Generals At War">{{cite episode |title= Generals At War|episodelink= |url= http://www.ngcasia.com/programmes/generals-at-war/photos/singapore|series= |serieslink= |credits= [[Nicholas Rowe (actor)|Nicholas Rowe]], [[Alistair Irwin]]|network= [[National Geographic Channel]]|station= |city= [[Singapore]]|airdate= 21 September 2009|began= |ended= |season= |seriesno= |number= |minutes= 60|transcript= |transcripturl=}}</ref>
 
Kl. 9:30, afholdte Percival en konference på [[Fort Canning]] med sine overordnedeunderordnede officerer. Percival foreslog to valgmuligheder. Enten at starte et modangreb med det samme for at genvinde reservoirer og militærrmilitærets maddepoter i [[Bukit Timah]]-regionen og drivefordrive fjendens artilleri fra højderne uden for byen, eller at kapitulere. Alle de tilstedeværende var enige om, at et modangreb ikke var muligt. Percival valgte overgivelse.
 
En delegation blev valgt til at gå til det japanske hovedkvarter. Den bestod af en ledende stabsofficer, kolonisekretæren og en tolk. De tog af sted i en bil med et [[Union Jack]] og enet hvid flag mod fjendens linjer for at drøfte en indstilling af fjendtlighederne.<ref name="Smith" /> Delegationen vendte tilbage med ordrer, om at Percival, sammen med sine stabsofficerer, skulle til tage til [[Old Ford Motor Factory|Ford Motor Factory]], hvor general Yamashita ville fastsætte betingelserne for overgivelse. Et yderligere krav var, at det japanske [[Opgående sol-flag]] skulle hejses over den højeste bygning i Singapore, [[Cathay Building]], så hurtigt som muligt for at maksimere de psykologiske konsekvenser af den officielle overgivelse. Percival overgav sig formelt kort efter kl. 17:15.
[[Fil:Bosbritsurrendergroup.jpg|thumb|Overgivende troper fra [[Suffolk Regiment]] holdt tilbage af japansk infanteri.]]
Betingelserne for overgivelsen omfattede:
* Den betingelsesløse overgivelse af alle militære styrker (hær, flåde og flyvevåbenluftvåben) i Singapore.
* Fjendtlighederne skulle ophørerophøre kl. 20:30 samme aften.
* Alle tropper skulle blive hvor de var, indtil yderligere ordrer.
* Alle våben, militært udstyr, skibe, fly og hemmelige dokumenter, skulles overgives intakt.
* For at undgå plyndringer osv., under den midlertidige tilbagetrækning af alle væbnede styrker i Singapore, skulle en styrke på 1.000 britiske soldater blive indtil de blev afløst af japanerne.
 
Tidligere på dagen havde Percival udstedt ordrer om at før kl. 1516:00 skulle allealt hemmeligehemmeligt og teknisk udstyr, koder, hemmelige dokumenter og tunge kanoner ødelægges. Yamashita accepterede hans forsikring om, at ingen skibe eller fly skullevar forblivetilbage i Singapore. Ifølge [[Dōmei Tsushin]] accepterede Yamashita også det fulde ansvar for de britiske og australske soldaters liv, samt de resterende britiske civile i Singapore.
 
Bennett, sammen med nogle af hans stabsofficerer, forårsagetforårsagede kontroverspolemik, da han overrakteoverlod kommandoen over den 8. division til en brigadegeneral og beslaglagde en lille båd.<ref>{{kilde www |url=http://www.awm.gov.au/people/110.asp |titel={{en sprog}} Lieutenant General Henry Gordon Bennett, CB, CMG, DSO, en artikel fra [[Australian War Memorial]]}}</ref> De nåede i sidste ende tilbage til Australien.
 
== Efterspil ==
Den [[japanske besættelse af Singapore]] var begyndt. Byen blev omdøbt ''Syonan-to'' ({{lang-ja|昭南島 Shōnan-tō}}, bogstaveligt ''Sydens lys''). Japanerne søgte hævn mod [[Hankineser|kinesere]] og fjernefjernede alle, der havde [[anti-japanske følelser]]. Kejserlige myndigheder blev mistænksomme over for kinesere på grund af den [[2. kinesisk-japanske krig]], og dræbte mange i [[Sook Ching-massakren]]. De øvrige etniske grupper i Singapore, såsom [[malajer]]e og [[inder]]e var ikke sparet. Beboerne led under de hårde forholdeforhold under det japanske styre igennem de følgende tre og et halvt år.
 
[[Fil:JapaneseMarchSgpCity.jpg|thumb|Sejrende japanske tropper marcherede gennem [[The Fullerton Singapore|Fullerton Square]].]]
 
Mange af de britiske og australske soldater, der var taget til fange, forblev i Singapores [[Changi Prison]]. Mange ville aldrig vende hjem. Tusinder af andre blev sejlet med fangetransporterefangetransporter kendt som "[[Hell ship|hellships]]" (helvedesskibe) til andre dele af Asien, herunder Japan, derhvor de skulle bruges som tvangsarbejdere på projekter såsom Thailand-Burma [[Dødens jernbane]] og [[Sandakan dødsmarcherne|Sandakan flyvepladsen]] i [[Britisk Nordborneo|Nordborneo]]. Mange af dem ombordom bord på skibene omkom.
 
Japanerne havde stor succes med at rekruttere [[Britisk Indien|indiske]] soldater taget til fange. Fra i alt 40.000 indiske tropper i Singapore i februar 1942, sluttede omkring 30.000 til den pro-japanske "[[Indian National Army]]", som kæmpede mod de allierede styrker i [[Felttoget i Burma]].<ref name="indians">{{kilde www |titel={{en sprog}} "Great in adversity": Indian prisoners of war in New Guinea |url=http://www.awm.gov.au/journal/j37/indians.htm |efternavn=Stanley |fornavn=Peter |udgiver=Australian War Memorial |besøgsdato=[[15. februar]] [[2008]]}}</ref> Andre blev krigsfangelejrsvagterlejrvagter ved Changi. Men mange indiske soldater gjorde modstodmodstand mod rekruttering og forblev krigsfanger. Et ukendt antal blev taget til japansk-besatte områder i det sydlige Stillehav til tvangsarbejdskraft. Mange af dem led under hård brutalitet svarende til det, andre fanger i Japan oplevede. Omkring 6.000 af dem overlevede, indtil de blev befriet af australske og amerikanske styrker, i 1943-45.<ref name="indians"/>
 
Efter den [[Japans overgivelse|japanske overgivelse]] i 1945 blev Yamashita dømt af enet amerikansk militærkommissionmilitærtribunat for [[krigsforbrydelser]] begået af japanske soldater i [[Filippinerne]] tidligere på året, men ikke for forbrydelser begået af hans tropper i Malaya eller Singapore. Han blev dømt og hængt i Filippinerne den [[23. februar]] [[1946]].<ref name="Smith" />
 
== Se også ==
* [[Malaya Command|British Malaya Command – Slagorden]]
* [[British Far East Command]]
* [[JapanskeJapansk slagorden under den malayiskemalaysiske kampagne]]
* [[British Military Hospital, Singapore]]