Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Kategori:Kooperativer
Linje 2:
 
== Historie ==
Som andelsbevægelsens fødselsår sættes [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring 1. verdenskrig fandtes der ca. 1400 (af disse kun ca. 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på ca. 200.000 og en årlig omsætning på ca. 70 millioner kr. [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger. [[1916]] dannede 16 [[københavn]]ske brugsforeninger [[Hovedstadens Brugsforening]] (HB), der i [[1973]] fusionerede med FDB.
 
Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag. [[Mejeri]]driften havde selvfølgelig gamle rødder, men med den langsomme omlægning til animalsk produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier. Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store, derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem. Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]]. Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom, og derefter aftog væksten. Succesen inspirerede andre til lignende driftsformer i andre dele af landbruget, og flere andre andelsvirksomheder kom til. På [[Island]] blev fx de første andelsslagterier oprettet i [[1907]].