[[Fil:Net-vault Brockhaus 1888.png|thumb|200px|Stjernehvælv, tegning fra Brockhaus, 1888]]En '''Hvælvinghvælving''' er en afrundet, ophøjet overdækning af et rum, ofte med [[Bue (arkitektur)|buen]] som konstruktionsprincip. Hvælvinger er kendt tilbage til [[Menneskets urhistorie og forhistorie|oldtiden]], men udviklingen kom for alvor i gangudvikledes, da [[etruskerne]] udviklede den [[kilesten]], der gjorde det muligt at lave buer.
De bæres af vægge, buer og eller vertikale støtter som [[søjle]]r eller [[pilaster|pilastre]].
Der findes en række typer, mere eller mindre komplicerede hvælvinger.
Den enkleste forform for hvælv er ''tøndehvælv'', som opfattes somer en dyb bue. ''Krydshvælvet'' blev udviklet i [[romansk stil|romanske]] [[katedral]]er og blev mere og mere udbygget i [[gotik]]ken. Efter [[reformationen]] holdt man næsten op med atblev byggehvælvingerne hvælvingersjældnere.
