Kurilerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: stilret |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 4:
'''Kurilerne''' (russisk: ''Кури́льские острова́'' (/kuˈrʲilskiɪe əstrʌˈva/; japansk: ''Chi-shima'', "de tusind øer"), ) er en række af øer, der strækker sig fra den [[japan]]ske [[ø]] [[Hokkaido]] til [[Kamtjatka]] og skiller det [[Okhotske Hav]] fra det nordlige [[Stillehavet|Stillehav]]. De er en del af [[Rusland]]s [[Sakhalin oblast]] region og består af ca. 56 øer med 18900 indbyggere. På øerne findes mange vulkaner - ca. 39 aktive - og man er begyndt at udnytte den geotermiske [[vedvarende energi]].
Arealet er 14826 km<sup>2</sup>.<ref name=autogeneret2>Salmonsen, s. 939</ref>
== Landskabet ==
Kurilerne er alle vulkanske og opbyggede af aske samt andesitiske og basaltiske [[lava]]er. Af øgruppens 23 [[vulkan]]kegler er 16 endnu virksomme. Den nordligste ø er [[Shumshu]], derefter følger den 90 km lange [[Paramushir]] (2.479 km<sup>2</sup>), der bærer flere udslukte og en virksom vulkan. Syd herfor følger flere mindre øer, blandt hvilke [[Onekotan]], [[Charimkotan]], [[Shijashkotan]], [[Tshirinkotan]], [[Matau]] og [[Ketoi]] har virksomme vulkaner. De sydligste øer er betydelig større. Efter [[Ketoi]] følger [[Simushir]], derefter [[Urup]] (1.511 km<sup>2</sup>) og [[Iturup]] (6.725 km<sup>2</sup>), hvilken sidste har 3 virksomme vulkaner. Nærmest ved [[Jeso]] ligger [[Kunashiri]] (1.548 km<sup>2</sup>), der kun har udslukte vulkaner, og sydøst for denne, uden for rækken, [[Shikotan]] (391 km<sup>2</sup>).<ref
Kurilerne ligger omgivne af kolde havstrømninger og har et overordentlig råt klima. De højeste bjergtoppe bærer evig sne.<ref
== Plantevækst ==
Plantevæksten består af tætte krat af [[dværgfyr]] (''Pinus cembra var. pumila''), der veksler med uigennemtrængelige bevoksninger af en med bambus beslægtet græsart (''Arundinaria kurilensis''). På de sydlige øer begynder enkelte træer at vise sig i beskyttede [[dal]]e.<ref
== Historie ==
Kurilerne blev opdaget af hollænderen [[Martin de Vries]] i 1643, da han rejste ind i Ochotsk havet gennem de Vries’ sund mellem Iturup og Urup, som han kaldte ''Staaten Eiland'' og ''Kompagnies land''. Senare blev øgruppens udforskning et punkt i den såkaldte store nordiske ekspedition under [[Vitus Bering]]s ledelse (1733-1741), og [[Martin Spangberg]] udførte med held denne opgave under to rejser i 1738 og 1739. Nøjere kendskab til Kurilerne fik man ved svenskeren [[von Krusenstern]]s rejse (1803-06). Senere foretog især [[H. J. Snow]] udforskning af øgruppen. De nordlige øer blev besatte af russerne, de sydlige af japanernE, men 1875, da Japan blev tvunget til at afstå sin andel af øen [[Sakhalin]] til Rusland, fik det de nordlige Kuriler som en slags "erstatning". Efter, at som følge af [[den russisk-japanske krig]] den sydlige del af Sakhalin atter var blevet japansk, skal alle de kristne ainuer på Kurilerne være overflyttede dertil.<ref name=autogeneret1>Nordisk Familjebok, sp. 313</ref>
Befolkningen talte i 1898 4.413 personer, herunder de indfødte [[ainuer]]. Kun tre af øerne var beboede, nemlig såvel Kunashiri (1.475 indbyggere) som Yeturufu l. Iturup (1.343 indyggere) samt Shijasriketan (59 indbyggere). De resterende øer havde kun midlertidige besøgende i form af fiskere og jægere.<ref
Øerne skiftede hænder mellem Rusland og Japan og var før [[2. verdenskrig]] en del af [[Kejserriget Japan|Japan]] og blev bl.a. brugt som udgangspunkt for den japanske flåde under [[angrebet på Pearl Harbor]]. I krigens sidste dage blev øerne befriet af [[Sovjetunionen]] ved brug af militær magt og er i dag en del af [[Rusland]]. En japansk general blev i [[1945]] taget som til fange og underskrev en aftale om øerne som sovjetisk område samt en kapitulation - men dette ser den japanske regering ikke som en gyldig aftale da generalen ingen politisk rolle havde.
Linje 30:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/img/nfbo/0173.pdf ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1911), bind 15, sp. 313-314; opslag: Kurilerna] (svensk)
* [http://runeberg.org/img/salmonsen/2/14/0973.pdf ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIV, s. 939; opslag: Kurilerne]
{{Imperialismen|state=collapsed}}
| |||