Inklusiv pædagogik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 117:
Modellen fortæller at når giveren anerkender det enkelte individ, modtager han/hun værdsættelse<sup>1</sup> og giver anerkendelse tilbage og sammen kommer man til det fælles 3. (afgrænsning) og har begge to en rolle i samtalen.
fx Et barn er på en fodbold bane og en pædagog (giver) fortæller barnet at hvordan han er blevet så god til at sparke til en bold, barnet (modtager) fortæller at det er fordi jeg har set efter dig og fået læring. Begge har fået afgrænsning og blevet anerkendt.
KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik ) En tilgang til anerkendelse:
Anerkendelse er en dyb og meget vigtig basis for det enkelte menneske. Så betydningsfuld en basis, at det kan sammenlignes med fundamentet i et bygningsværk. Er fundamentet i en bygning ikke i orden, kræver det ikke megen fantasi at drage en parallel til anerkendelsen hos et menneske: Er dén ikke i orden, skal personen stives af på tilsvarende måde som bygningsværket med det dårlige fundament.
Anerkendelsen giver, basis for at vi kan udvikle vores selvfølelse, vores social kompetencer - og alt det andet, vi er som mennesker.
Anerkendelse er at se og acceptere det der er.
se endvidere www.krap.nu
Anerkendelse omfatter i KRAP´s forståelse bl.a.:
• At blive set - som man er - af et andet menneske
• At blive taget alvorligt som menneske
• At blive mødt som værende ligeværdig
• At opleve at være OK, blot som man er
=== Inklusion og kulturelle forskelligheder ===
| |||