Friis (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

Slægten, der efter sit våben kaldes "de [[skaktavl]]-Friis'er", førte et skjold delt af blåt og rødt ved en venstre toradsskaktavlet skråbjælke af sort og sølv, på hjelmen et af rødt og skaktavl og et af skaktavl og blåt delt vesselhorn, stundom hvert besat med tre påfjer, i nyere tid desuden en opstående påfjer mellem vesselhornene. Den har sikkert samme oprindelse som de [[Rosenkrantz]]'er, der i ældre tid førte ganske det samme våben, uden at en sådan forbindelse dog kan påvises. Slægten stammer fra [[Sønderjylland]]. Niels Friis omtales 1361. [[Børglum]] bispen Peder Friis nævnes ved Unions-mødet i [[Kalmar]] 1397, senere forseglede han bl.a. (1421) vidnesbyrdet om [[Slesvig (område)|SlesvigSlesvigs]]s danskhed. Han havde voldsomme stridigheder om øen [[Læsø]] med bispen i [[Viborg]], hvem han endog truede på livet. Hans broder, Niels Friis til [[Stollig]], blev Fader til biskop i Børglum Jep Friis (død 1486), der byggede et kapel ved sin Domkirke, og til hr. Anders Friis til [[Haraldskær]], som 1471 blev fanget af de svenske på Brunkebjerg. Sidstnævnte var fader til forstanderen på Sebber Kloster, Magister Niels Friis til Kjærsgaard (død 1557), der efter [[Reformationen]] "kastede bogen og giftede sig", til hr. Christen Friis til [[Krastrup]] (død 1561), som hyppig forekommer ved hoffester og turneringer, og til den sidste kat. Biskop i [[Viborg]] Jørgen Friis (død 1547). Denne, der fik [[bispestav]]en ca. 27 år gammel, var en stridbar og verdsligsindet Mand. I hans bispegård holdtes december 1522 de møder af jyske [[rigsråd]]er, hvor [[Christian 2.]]s fald besluttedes; senere blev han [[Frederik 1.]] en hadefuld modstander, der ved kongens død ytrede: "gid jeg var en djævel, at jeg kunde plage hans sjæl i Helvede". Jørgen Friis, som forgæves havde sendt sine drabanter ud mod [[Hans Tavsen]], måtte døje den tort, at [[Viborg Domkirke]] kom i protestanternes vold, ja endog, 1530, at blive lyst i band på grund af en stridighed med en anden prælat. Da [[Grevens Fejde]] brød ud, måtte han slutte sig til [[Christian 3.]], han deltog i rigsrådsmøder, men blev 1536 arresteret og indsat i fangetårnet på [[Hald]], som han havde bygget 1528. 2 år efter blev han frigivet mod at finde sig i de ny tilstande og optræder atter som rigsråd, forlenet med [[Vrejlev Kloster]]. Hans yngre broder, Iver Friis til Haraldskær (død 1557), blev fader til den rige Albert Friis til samme gård og [[Hvolgård]] (1542-1601), deltager i [[Daniel Rantzau]]s tog ind i [[Sverige]] og senere medlem af [[rigsrådet]], og til Jørgen Friis til Krastrup og [[Halkær]] (død 1616), [[landsdommer]] i [[Nørrejylland]], rigsråd og som lensmand på [[Akershus slot|Akershus]] tillige [[statholder]] i Norge.