C.A. Bluhme: Forskelle mellem versioner

Under [[Krimkrigen]] forstod han at bevare neutraliteten samtidig med, at det gode forhold til [[Rusland]] opretholdtes. Det var, ifølge Bluhme, et hovedformål for Danmarks udenrigspolitik at gøre sig "saa lidet bemærket og saa lidet fremtrædende som muligt, intet at forsøge, som ikke sikkert kan gennemføres, og ved Siden heraf saa lidt som muligt... at gøre Danmarks geografiske Forhold generende for nogen af de krigsførende Parter." Ved ministerkrisen december 1854 trådte han tilbage tillige med det øvrige ministerium, og fra nu af var hans store politiske indflydelse hos kongen brudt til fordel for [[L.N. Scheele]].

 

 

Han hævdede vedblivende helstatssystemet og bekæmpede den gradvise gliden over mod [[Ejderpolitikken|Ejderstatstanken]] og [[skandinavisme]]n, som karakteriserede den [[C.C. Hall|Hallske]] styrelse, og ved behandlingen af det nye forfatningsudkast den [[13. november]] kom han ud i en længere sproglig duel med [[C.C. Hall]]. Såvel under som efter sin ministertid bevarede han embedet som direktør for Øresunds Toldkammer, og det blev ham, der som Danmarks befuldmægtigede ledede de forhandlinger om [[Øresundstolden]]s afløsning, som [[1857]] førte til et så tilfredsstillende resultat. Konferencen herom, hvor de fleste stormagter var repræsenterede, åbnedes i København [[4. januar]] [[1856]] og afsluttedes [[14. marts]] 1857 med et for Danmark meget tilfredsstillende resultat. Bluhme var dansk befuldmægtiget, han kåredes straks til at lede forhandlingerne, og ved disses slutning bragte den franske ambassadør Dotézac ham i alles navn en smigrende tak for hans udmærkede ledelse. Som anerkendelse for sin virksomhed her hædredes han med [[Elefantordenen]] og en mængde udenlandske udmærkelsestegn.