Joseph von Eichendorff: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: no:Joseph von Eichendorff
m Retter flertydigt link til: Halle - Ændrede link(s) til Halle (Sachsen-Anhalt); kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Joseph Freiherr von Eichendorff (1841).jpg|thumb|Joseph von Eichendorff.]]
'''Joseph Karl Benedikt von Eichendorff''' ([[10. marts]] [[1788]] på slottet [[Lubowitz]] i [[Oberschlesien]] — [[26. november]] [[1857]] i [[Neisse]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[friherre]] og [[digter]] af [[den romantiske skole]].
 
von Eichendorff blev strengt [[Romersk-katolske kirke|katolsk]] opdraget, besøgte det katolske [[gymnasium]] i [[Breslau]], og [[studerede]] derefter [[jura]] på [[universitet]]erne i [[Halle (Sachsen-Anhalt)|Halle]] og [[Heidelberg]]. Her kom han til at stå romantikere som [[Ludwig Achim von Arnim|Arnim]], [[Clemens Brentano|Brentano]], [[Görres]] og [[Georg Friedrich Creuzer|Creuzer]] nær og blev klar over sine poetiske anlæg. Han offentliggjorde nu sine første digte, blev grebet af frihedsbevægelsen mod det [[napoleon]]ske åg og trådte ind i [[hær]]en som frivillig.
 
Da [[Napoleonskrigene|krigen]] var endt, giftede han sig, blev [[embedsmand]], først referendar ved regeringen i Breslau, senere ''vortragender Rat'' i [[kultusministeriet]] i [[Berlin]], hvor han trådte i nær berøring med ledende litterære kredse. I sin embedsvirksomhed blev han som streng katolik inddraget i konflikt med sine foresatte, tog [[1845]] sin [[afsked]] og førte i sine sidste år et ret omflakkende liv i Tyskland.
 
von Eichendorffs digte (''Gedichte'', 1837), der er beåndede af ægte romantisk naturfølelse, har ikke mindst gennem tyske [[komponist]]er vundet stor popularitet, men også hans [[novelle]], ''Aus dem Leben eines Taugenichts'' har gjort hans navn kært og kendt i vide kredse ved den ynde og den lyriske inderlighed, der præger skildringerne. von Eichendorff har fremdeles skrevet [[roman]]er som ''Ahnung und Gegenwart'' (1815), novellen ''Das Marmorbild'' (1826), [[sørgespil]]lene ''Ezzelin von Romano'' (1828) og ''Der letzte Held von [[Marienburg]]'' (1830).
 
I sine senere år var han optaget af indgående litterære studier. Han [[oversat]]te en [[spansk (sprog)|spansk]] [[folkebog]] ''Der Graf Lucanor'' og [[Pedro Calderón de la Barca|Calderons]] gejstlige festspil, samt udgav en række [[litteraturhistorisk]]e værker, deriblandt