Rigsdagsbygningen i Berlin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydigt link til: Frankfurt - Ændrede link(s) til Frankfurt am Main
Linje 9:
Efter den tyske rigsgrundlæggelse i 1871 mødtes den nye Rigsdag oprindelig i flere andre mindre bygninger på Leipziger Straße i [[Berlin]], men disse blev anset som for små. Allerede den [[19. april]] [[1871]] bestemte Rigsdagen at opføre en rigsdagsbygning, og i [[1872]] blev der udskrevet en arkitektkonkurrence med 103 deltagere. I juni 1872 blev forslaget fra arkitekten Ludwig Bohnstedt fra [[Gotha]] valgt. Arbejdet blev imidlertid forsinket på grund af problemer med at finde en egnet grund. Rigsdagen ønskede sig en grund, som tilhørte grev [[Atanazy Raczyński]] øst for [[Platz der Republik]], men grev Raczyński vægrede sig ved at sælge, eftersom hans eget palæ, opført 1844-47, allerede stod på ejendommen.
 
Rigsdagen besluttede derfor at fortsætte arbejdet med at finde en egnet grund, og først i [[1881]] kom man til en løsning, da man kom til enighed med grev Raczyńskis søn og arving om køb af ejendommen øst for Platz der Republik. Der blev udskrevet en ny arkitektkonkurrence i [[1882]], og af 190 indsendte bidrag valgte man et forslag fra [[Paul Wallot]] fra [[Frankfurt am Main|Frankfurt]]. Grundstenen blev nedlagt af kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland]] i [[1884]]. Bygningen fik en stor [[kuppel]] af stål og glas, et teknisk mesterværk for sin tid. Efter ti års byggetid kunne den tages i brug i [[1894]].
 
Efter [[første verdenskrig]] sluttede, og kejseren abdicerede, proklamerede [[Philipp Scheidemann]] republikken fra en af Rigsdagens balkoner under revolutionsdagene i [[1918]]. [[Weimar-nationalforsamlingen]] mødtes i byen [[Weimar]] i [[1919]] på grund af urolighederne i Berlin, men Rigsdagen fortsatte med at mødes i Rigsdagsbygningen under [[Weimarrepublikken]].