Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø: Forskelle mellem versioner

 

Hertug Christian var ældste søn af [[Hans den yngre af Sønderborg]] og Elisabeth af Brunsvig. På grund af hans alder, de andre sønner var for unge, og gode åndsevner sendte faderen ham til det tyske Bispedømme Strassburg i Elsass, idet kun voksne ugifte fyrstelige mænd kunne blive domherrer (canonicus) i Strassburg. Han spillede som et af de ledende medlemmer af de protestantiske domherrer en rolle i kampene mellem katoliker og protestanter. Idet han forblev ugift, for ikke at miste sine indtækter fra Strassburg, forbigik faderen ham som hovedarving (på Sønderborg) og tildelte ham det afsidesliggende [[Ærø]], hvilken Arv han tiltraadte efter faderens død, [[9. oktober]] [[1622]].

Han fik her 3 [[hovedgård]]e: [[Søbygård]], [[Gråsten]] (dengang kaldt Gravensteen) og [[Gudsgave]] (dengang kaldt Gottesgabe) og, da der intet passende herresæde fandtes, 5000 [[Rdl]]. til opførelsen af et sådant. Han nøjedes dog med den beskedne bolig på hovedgården Gråsten og et hus i [[Ærøskøbing]]. Hertug Christian forblev ugift, men havde en morganatisk kone, Katharina Griebel, som fik datteren Sopie. Han synes at have levet ret selskabelig med sine naboer både på [[Fyn]] og i hertugdømmet.

Han døde den 14. juni 1633 og blev af broderen hertug [[Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg|Frederik]] på [[Nordborg]] overført til dennes hertugsæde og her fra bisat i [[Egen Kirke]]s gravkapel, som Frederik få år tilforn havde bygget for sin første hustru og deres spæde børn. Her fra flyttedes han [[1813]] til [[Nørborg Kirke]]s kapel.

Hans efterladte arv deltes i fire dele mellem brødrene ved Forliget i [[Egernførde]] [[6. februar]] [[1634]]. Denne deling førte til et vanskelig skattestyre og smugling på øen.