Erik Præstehader: Forskelle mellem versioner

[[BilledeFil:Eirik Magnusson.JPG|thumb|left|[[Skulptur|Træskulptur]] forestillende Erik Præstehader, fra [[Stavanger Domkirke]].]]

Regeringens forsøg på at begrænse [[Hansestad|HansestæderneHansestædernes]]s [[Købmand|købmænds]] [[privilegie]]r i norske [[by]]er førte efterhånden til en åben konflikt, som også den [[Danmark|danske]] konge [[Erik 5. Klipping|Erik Klipping]] tog nogen del i, efter Erik Præstehader (eller hans formynderregering) afstedkom [[Kaper|kapring]] af nogle [[Tyskland|tyske]] [[handelsskib]]e. Det menes at især den norske adelsmand [[Alv Erlingsson]] var ansvarlig for denne kapervirksomhed, og dermed for en stor del af provokationen af Hansestæderne.<ref name=krig>''Annales regii'' fra år 1289 til 1290: Erik brandskattede [[Langeland]], [[Svendborg]] på [[Fyn]] og [[Falster]].</ref> De [[Vender|vendiske]] stater, med [[Lübeck]] i front, slog sig sammen med Danmark og effektuerede en [[blokade]] i [[Østersøen]], der forhindrede [[import]] af [[korn]] til Norge.<ref name=Helle/><ref name=mynt/> Formynderregeringen så sig i 1285 tvunget til at indgå et [[forlig]] med Hansestæderne om handelszoner, for fortsat at have spillerum til at opretholde den danskfjendtlige politik som Håkon Håkonsson havde anlagt. Forliget, der blev indgået i [[Kalmar]] i Sverige, kostede Norge 6000 [[Mark (møntenhed)|mark]] [[sølv]] og førte til at de tyske handelsmænd blev fuldstændigt ligestillet med danske købmænd i Bergen.<ref name=Helle/> Erstatningssummen var stor nok til at sende Norge ud i den største [[Recession|finanskrise]], riget havde lidt til dato.<ref name=mynt/> Kun forbuddet for Hansestædernes købmænd mod indenrigshandel i Norge samt forbuddet mod varetransport til [[havn]]e beliggende [[Kompasretning|nordligere]] end Bergen, der var Norges [[hovedstad]] på det tidspunkt, bestod efter det indgåede forlig.<ref name=Helle/> Således endte konflikten med at de tyske købmænd opnåede flere privilegier i Norge end de havde haft før konflikten startede.<ref name=mynt/>

Da Erik Klipping blev myrdet i [[Finderup Lade]] i 1286 faldt skylden på den danske [[Opposition|adelsopposition]]. Da de blev dømt [[Fredløshed|fredløse]], mistede deres [[besiddelse]]r og således tvunget i landflygtighed fandt de tilflugt i Norge. De stillede sig til rådighed for den danskfjendtlige [[krig]]sindsats, for på den måde at genvinde deres tabte positioner i Danmark. De blev anført af [[Greve (rang)|grev]] [[Grev Jakob af Halland|Jacob af Halland]] og [[Stig Andersen Hvide]], der tidligere havde været Erik Klippings [[hærfører]]. Stig Andersen Hvide indtog [[ø]]en [[Hjelm (ø)|Hjelm]] i [[Kattegat]], og da grev Jakob opførte [[fæstning]]en [[Hunehals]] i [[Halland|Nordhalland]] havde de kontrol over adgangen til [[Østersøen]].<ref name=Helle/>

[[BilledeFil:Margaret, Maid of Norway imaginary.jpg|thumb|left|Kunstners fortolkning af Eriks datter Margaret; hun døde syv år gammel, og nåede således aldrig at blive den voksne kvinde, der vises på billedet.]]

Af større betydning var imidlertid [[klausul]]en i [[ægtepagt]]en, der blev til i [[Roxburgh]] i 1281, der gav børn af ægteskabet fuld [[Arvefølge|arveret]] til den skotske krone, i fald Alexander 3. ikke kunne producere legitime [[Kronprins|arvingarvinger]]er. Hvis ikke kong Erik [[Ratifikation|ratificerede]] aftalen når han blev myndig, skulle Norge betale en [[Bod (erstatning)|bodssum]] på 100.000 pund Sterling i Berwick (senere [[Berwickshire]], et nu nedlagt skotsk [[len]] på [[grænse]]n til England), ligesom [[Orkneyøerne]] skulle afstås. Hvis Skotland ikke overholdt sin del af aftalen skulle 100.000 pund Sterling betales i Bergen. Skotland stillede Isle of Man som sikkerhed herfor. Ydermere udvekslede nationerne [[Gidsel|gidsler]] frem til Eriks myndighed. Fra norsk side indgik [[Bror|brødrene]] [[Vidkunn Erlingsson|Vidkunn]] og [[Bjarne Erlingsson]]. Skotterne stillede 12 adelsmænd som gidsler.<ref name=Ægtepagt>[http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/regest_vise_tekst.prl?bind=2&rnr=275 Regesta Norvegica] Bd. 2 Nr. 275. Aftalen findes på [[latin]] i [http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst.prl?b=16261&s=n&str= Diplomatarium Norvegicum] Bd. 19 Nr. 305.</ref>