Christen Hansen Munk: Forskelle mellem versioner

I [[1548]] var han stadig ved [[hof]]fet i [[København]] og deltog i prinsesse [[Anna af Danmark|AnnaAnnas]]s rejsefølge, da hun skulle giftes med [[kurfyrste]] [[August 1. af Sachsen|August 1.]] i [[Sachsen]] samme år.

I [[1549]] blev han lensherre på Hamar og fik efterhånden en række klostre til ejendom, efter at de var overgået til kronen efter [[reformationen]]. I [[1556]] blev han ifølge kilderne [[statholder]] og lensherre på Akershus, en stilling han besad helt frem til [[1572]]. Denne statholderstilling må ses som en forløber for den [[Norges statsministre#Statholdere under Danmark-Norge|statholderstilling under unionen med Danmark]], som blev oprettet og eksisterede med enkelte afbrydelser helt frem til [[1814]].

I [[1567]] rykkede svenske tropper under [[Den Nordiske Syvårskrig]] mod Akershus fæstning, og som svar på denne trussel lod Munk Oslo brænde af for at undgå, at svenskerne fik mulighed for at barrikadere sig i byen. Mangel på skyts og forsyninger medførte, at svenskerne trak sig tilbage efter otte dage. Nogle år senere iværksatte Munk en gengældelsesaktion ved at sende tropper ind i [[Värmland]] og [[Dalsland]] i Sverige på hærgnings- og plyndringstogt.

{{FD|1520|1579|Munk, Christen Hansen}}

[[Kategori:Personer_i_Norges_historiePersoner i Norges historie]]