Metallicitet (astrofysik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Beregning af metallicitet: Fejlforebyggelse: i astrofysik betegner 'X' normalt brint, derfor 'x'
→‎Hvad er metallicitet: + mikroskopiske mængder Beryllium
Linje 9:
Metallicitet i astrofysisk forstand er alle grundstoffer med [[atomvægt]]e større end helium (eller evt. [[lithium]]). Indenfor astrofysik tælles fx [[Kulstof]] (kemisk symbol C) med blandt metallerne, selv om det '''ikke''' er et [[metal]] i traditionel kemisk/fysisk forstand.
 
Ubestemtheden udtrykt med "eller evt. lithium" skyldes, at nogle astrofysikere skelner mellem de grundstoffer, som blev dannet under [[Big Bang]], nemlig ca. 0,765 (76,5%) [[brint]] (betegnet '''X''', heraf en meget lille andel "tung brint", også kaldet [[Deuterium]]), betegnet '''X<sub>3</sub>''', ca. 0,235 (23,5%) [[helium]] betegnet '''Y''' og minimale mængder [[lithium]], ca. 0,0000000001 (= 0,00000001%) (der danndes desuden mikroskopiske mængder af en ustabil [[beryllium]]-[[isotop]], desom imidlertid hurtigt henfalder til enten [[helium]] eller [[lithium]]). De indbyrdes forhold er regnet i forhold til masse, ikke i forhold til antal atomer. De fleste astrofysikere henholder sig derimod til, at de allerældste stjerner var så rene brint- og heliumstjerner, at man bør drage skellet på den ene side mellem stjerner af 'brint+helium' og på den anden side stjerner dannet af 'brint+helium+noget andet'. Dette "noget andet" betegnes '''Z'''.
 
Omkring 300.000 år efter universets dannelse var det således sammensat af 0,765 '''X''' + 0,235 '''Y''' + 0,0000000001 '''Z''' (dertil et væld af frie partikler, som fx [[neutrino]]er og [[foton]]er).
 
Udtrykket metallicitet '''har''' en vis forbindelse til egentlige [[metal]]ler - specielt [[jern]] - både fordi disse har [[atomvægt]]e større end helium og desuden fordi man oftest angiver metalliciteten ved at måle forholdet mellem en stjernes indhold af jern og brint.